Svar: Er træt af natteroderiet
Kære forældre
Jeg kan se at I skrev til mig for en månedstid siden omkring samme problemstilling og jeg kan godt forstå at I er frustrerede og savner jeres søvn.
Det lyder dog som om at jeres datter ikke er helt frisk - er I sikre på at hun ikke har ondt i ørerne eller andet, der gør at hun pylrer og ikke tager del i tingene i vuggestuen. Det at hun søger pædagogerne og vægrer sig mod at lege med de andre - har det været sådan hele tiden eller er det noget nyt? Det kunne nemlig godt være tegn på at hun ikke er rigtig rask...
Jeg ved at jeg tidligere har drøftet udvikling og tryghedsbehov med jer og jeg kan godt hører at I forsøger at være der for hende, sidde hos hende når hun skal sove osv. Det er rigtig fint, når det lykkes på 15 minutter, men det er naturligvis uholdbart at bruge et par timer på denne måde. Hvis I sidder så længe, så får jeres datter også fornemmelsen af at der må være noget galt - I vægrer jer jo mod at gå..
Derfor kan det være en god idé at bruge metoden med at gå til og fra. Når man bruger denne så er det vigtigt at betrygge hende i at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove. Det er fint at tilbyde hende en tår mælk og måske en banan, sidde hos hende, læse en godnathistorie og så sige godnat, fortælle at man er der, passer på hende, at hun skal sove nu osv. og så gå.
Aldrig være væk i mere end ca. 3 minutter af gangen og også komme tilbage selvom hun ikke græder. Simpelthen for at vise hende at I er der og lære hende at hun trygt kan sove. Putte hende igen, kærtegne og berolige og ikke noget med at forlænge tiden - hele tiden vise at man er der og passer på hende.
Bruger man godnat og sov godt, som den beskrives, så tillader den ikke at man kærtegner, synger for sit barn eller på nogen måde har fysisk kontakt med sit barn. Samtidig siger den at man skal forlænge tiden fra man går og til man kommer tilbage hele tiden. Det betyder at børn i princippet kan ligge og græde i deres seng i 15 minutter eller mere inden mor og far kommer og siger god nat og sov godt - uden at røre eller berolige barnet... Det er ikke en metode jeg derfor kan anbefale!
Et alternativ til ...
... dette kan være at blive i værelset uden at sidde direkte hos hende. Jeg anbefaler nogle gange at man f.eks. tager strygetøj med op på værelset og stiller sig og stryger, når barnet er puttet og trygt ligger i sin seng.
Det at stå og stryge, lave noget monotomt og samtidig være til stede uden at give barnet direkte kontakt, er nogle gange det barnet har behov for, for at kunne lægge sig til at sove selv. Samtidig har man mulighed for at snakke lidt med hende, betrygge hende med ord, fortælle hende at hun selv skal lægge sig ned - hvilket faktisk har stor betydning for at hun ikke hele tiden rejser sig og klynger sig til jer, men faktisk lærer at lægge sig til at sove selv, vel vidende at I jo er der og passer på hende.
Hun er stadig lige lille nok til at forstå at I er der, når hun ikke kan se jer og måske hun er lige ung nok til metoden her, men jeg synes det kan være et forsøg værd. Det at hun lærer at lægge sig ned selv og finder ud af at I rent faktisk ønsker at hun ligger sig til at sove i sin seng - det kan gøre at hun også, når hun vågner om natten bedre vil kunne finde roen igen uden jeres hjælp.
Jeres datter gennemgår en fase lige nu, hvor hun naturligt er lidt mere tryghedssøgende og pylret end I ellers har oplevet. Mange forældre oplever en større uro både i dagtimerne og også om natten hos børn i 13-14 måneders alderen, så kommer der igen lidt ro på og så omkring 18 måneder tager det rigtig fart igen og børn kan i den alder begynde at få lidt mareridtagtige drømme... der er altså noget fornuftigt i at forsøge at skabe gode sovevaner nu.
Tilsidst vil jeg lige nævne at jeg fik et brev fra en anden familie forleden. Hos dem havde løsningen vist sig at lade barnet sove i dobbeltsengen i 14 dage - herefter var deres datter så tryg og rolig, alle have sovet meget bedre og overskudet var større og det gik herefter uden større problemer med at flytte pigen på eget værelse igen. Det var som om at hun simpelthen skulle tankes op med ekstra tryghed og kontakt og da hun var blevet det, så var hun klar.
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

