Svar: Motorik og øvelser
Kære Lise
Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer og du stimulerer dine piger på bedste vis. Det er super alt det du gør og det vigtigste, når du tumler med dem er faktisk at holde øje med hvordan de reagerer på det. Ved at aflæse deres mimik, så vil du kunne se om det er for meget. Så længe de smiler, griner og nyder det, hviner og giver indtryk af at synes det er sjovt, så kan du roligt tumle dem omkring. De vil selv give dig indtryk af når det er for meget.
Du må naturligt tage hensyn til at de er født 1½ måned før tid og derfor også vil være lidt forsinket motorisk. De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen være stærke nok til at sidde i høj stol ved bordet. Ikke længe, men længe nok til at få en portion mad og så skal de ned at ligge på gulvet igen. Ofte vil de sidde godt til at begynde med, men når de så har siddet lidt så bliver de trætte i ryggen, falder til siderne eller forover og så er det ...
... tid til atter at komme ned at ligge.
Du må gerne forsøge at sætte pigerne i høj stol og se hvordan de reagerer på det. Hvis de sidder fint med rank ryg, så lad dem sidde de to minutter de kan det og når de så falder sammen, så læg dem ned på maven på gulvet. Det er i maveliggende stilling at de får styrke nok i ryggen til at sidde i længere tid.
Med hensyn til idéer til nye og andre stimulerende øvelser du kan lave, så vil jeg forslå dig bogen "Leg med din baby 0-12 måneder" fra Politikens forlag.
Med hensyn til svømning, så vil jeg forslå dig at tjekke www.swimmix.dk, som jeg kan se geografisk ikke er så langt fra dig. Det vil være et godt sted at gå til babysvømning med dine piger.
Det lyder som sagt som om at I er rigtig godt på vej med det hele og som om det går godt... og så kan jeg også se at du skriver "min forlovede".. - der er måske også et bryllup i vente?
Ha en rigtig god solrig pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

