Annonce

Annonce

Svar: Der er gået hul på numsen og diarré


9. maj 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Sebastians mor

Det kan desværre ikke altid undgås at barnet får rød numse og det lyder jo som om at Sebastian har lidt maveproblemer og diarré, så syren i afføringen sandsynligvis er det der laver ravage...

At lægen har ordineret locoid, typer på at lægen må mistænke eksem? Jeg tænker derfor om du har skiftet blemærke, så din dreng reagerer med en overfølsomhed overfor pågældende ble.

Ellers tænker jeg at der kan være tale om svamp. Det bør behandles med brentan. Det giver som du siger knopper og en meget blank tynd hud, der er rød og hvor det naturligvis svier. Lægen har dog set det...?

Du kan i håndkøb på apoteket købe en brentan babypasta. Den er meget mild i indholdet af brentan. Du kan evt. forsøge om den virker, hvis den gør, så er det ganske givet svamp han har.

Hvis du har effekt af locoid, så skal du naturligvis bibeholde denne behandling. I løbet af dagen kan du så bruge f.eks. kogtvandsklude. Det er et gammelt husmoderråd.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de rene kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.

Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.

Hvis huden er meget rød og ødelagt, så den sprækker, så kan man med fordel købe inotyolsalve. Det er ikke en salve du skal bruge hver dag, men du skal bruge det som en behandling. Smøre et tyndt lag på ved hvert bleskifte og ...


Annonce

... som regel vil man kunne se en ændring meget hurtigt. Når huden er helet op, så skifter du over til en forebyggende salve eller kan helt undvære.

En forebyggende salve kan være en almindelig babysalve, som er lidt som vaseline. Man kan også købe en barrierecreme - det der er vigtigt er at du sikrer sig at der ikke er parfume eller hormonforstyrrende stoffer i det du køber og hensigten er at lægge et tyndt lag på huden, som forhindrer syren fra urin og afføring i at trænge ind i huden.

Hvis din dreng kun er lidt rød, så kan du bruge lidt zinksalve som du allerede har. Du kan også bruge en Pantothenol creme eller salve fra Medic Team.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Generelt gælder at man skal sørge for at holde huden ren og tør. Du kan vaske ham forsigtet med nogle silkebløde klude og lidt mild uparfumeret sæbe beregnet til intimvask. Duptørre med en stofble eller evt. lufttørre ham lidt med en føntørrer. Men når skaden er sket, så er det som du kan se mange muligheder og du er nødt til at forsøge dig lidt frem og se hvad der vil hjælpe din dreng bedst.

Med hensyn til din drengs diarré, så skal du naturligvis se på hans indtag af kost, om du skal ændre på kostsammensætningen for atter at få stabiliseret hans mave. Det kan være en god idé at du koger hans vand, at du forsøger med både grød og grøntsager. Evt. forsøger med havregrød eller går tilbage til lidt risgrød, hvis hans mave virker til bedre at kunne klare dette.

Da han kun er 6 måneder gammel er det begrænset hvor meget brød, tykmælk og lignende du kan give ham. Du kan dog godt forsøge at tilbyde ham lidt brødstænger i hånden og se om han kan sutte lidt af det i sig og så give ham ½ dl. tykmælk eller A38 med lidt æblemos eller fint revne æbler - det kan hjælpe til at stabilisere maven.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce