Annonce

Annonce

Svar: Fast rytme - hvordan?


11. maj 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til to

Den faste rytme bliver naturligt lidt mere fast, der vil naturligt komme lidt mere struktur på hverdagen i takt med at din datter begynder at spise mere skemad. Det er her en god idé at hun stille og roligt lære at spise på nogenlunde faste tidspunkter, så hun lærer at der er noget der hedder morgen, formiddag, aften osv. Samtidig lærer hun også på sigt at visse fødevarer forbindes med bestemte tidspunkter for dagen - at man f.eks. som regel spiser grød til morgenmad og grøntsagsmos om aftenen.

Det er naturligvis ikke noget der sker lige fra den ene dag til den anden. Men det kommer altså i takt med at hun bliver ældre og begynder at få behov for skemad flere gange dagligt. Det er hensigtsmæssigt at hun her er vågen og spiser sammen med I andre når I spiser og at hun så sover ind imellem.

At hun lige nu er begyndt at sove mere kortvarigt om dagen og derfor nogle gange har behov for 4 små lurer hører alderen til og det er helt normalt. Det er som om at hun ikke vil gå glip af noget, hun har en utrolig stor lyst til at opleve verden og har næsten ikke tid til at sove ... hvis man kan sige det sådan. Derfor er hendes rytme lige nu at sove 4 lure dagligt, men i løbet af de næste uger, vil hun sandsynligvis kunne nøjes med 3 lure.

I en fast rytme ligger en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Alt efter hvor sent sidste lur ligger, så vil tidspunktet for putning variere. Det er meget normalt for børn på 4 måneder, at de har en periode, hvor de er ret vågne om aftenen og går sent i seng. I takt med at de bliver ældre, ændrer dette sig igen - ofte vil børn omkring 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med 2 lure dagligt og vil her så naturligt gå tidligere i seng.

I en fast rytme ligger også måden man putter på, at hun får mad, får skiftet ble, får mad igen, puttes med en sut eller sutteklud, trilles en tur i barnevognen, lulles til ro, synges for eller hvad man nu har af fast ritual, når hun skal sove.

For at komme igang ...


Annonce

... med en rytme, så vil det være fint at tilbyde hende lidt grød om formiddagen eller til frokost, - på det tidspunkt, hvor du synes det passer bedst ind i hverdagen. Start med 4-5 tsk. fulde og når hun så mestrer teknikken, åbner munden, synker osv. og maven også følger fint med, så øger I hende stille og roligt til lidt mere. Først når hun kan spise en lille dl. begynder I at tilbyde hende to gange dagligt - her er hun måske 5 måneder gammel.

Det er en fordel at tilbyde hende 3/4 dl. grød 2 gange dagligt i stedet for 1½ dl. 1 gang dagligt. Det giver for det første mulighed for at følge efter med mælk og dermed holde bedre gang i maven, samtidig giver det mulighed for at tilbyde større variation af fødevarer således at hun kan få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen.

Med hensyn til behov for modermælkserstatning og modermælk, så ligger hendes døgnindtag sandsynligvis mellem 800-1000ml mælk i døgnet. I begyndelsen, når hun begynder på skemad, så vil mælkemængden og tilbuddet om mælk være stationært, men i takt med at hun indtager større og større mængder skemad, så vil hendes behov for mælk naturligvis nedsættes lidt. De næste mange måneder er mælkeindtaget dog stadig forholdsvis stort.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvor meget mælk din datter har behov for at blive suppleret op med efter amning afhænger sandsynligvis helt af tidspunktet på døgnet. Det vil ofte være sådan at du har mest mælk først på dagen og mindre mælk sidst på dagen.

Det er også sådan at din datter normalt vil have en helt naturlig evne til at regulere sit behov. Du må derfor tro på at hvis du tilbyder hende ekstra mælk, så drikker hun det hun har behov for og siger nejtak, når hun ikke kan rumme mere... Nogle gange vil 50ml mme måske være nok, andre gange kan hun tømme en flaske på 200ml og det vil være helt fint.

Hvis vi siger at hun skal have ca 900ml mælk i døgnet og det skulle gives af flaske 6 gange dagligt, så ville hun drikke 150ml hver gang i gennemsnit ...

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce