Annonce

Annonce

Brev:

Er det tid til at gå fra 2 til 1 lur om dagen? - 10 mdr.


13. maj 2008

Alder:
10 mdr.

Er det tid til at gå fra 2 til 1 lur om dagen? - 10 mdr.

Hej Helen

Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om, hvordan vores dag ser ud mht mad, og om det er ved at være tid til at gå fra 2 lure om dagen til 1???

Pt. ser det ca. sådan ud:

kl. 7: Vågner

Kl 8: Beauvais risgrød med grøntsager (Vi kan ikke få hende til at spise andet om morgenen). + Vand (vil ikke have sødmælk). M spiser kun knap en portion lavet på en dl. vand, så det er ikke meget, men trods alt bedre end ingenting.

kl. 9-9:30 tilbydes frugt, men vil ikke have noget.

Kl. 10-11:30 sover, måske lidt kortere. Det tager ca. 10-15 min at få hende til at sove.

Kl. 11:30 frokost. Vi er ikke rigtig kommet igang med rugbrød. M forstår ikke, at det skal spises, så hun ender som regel med at få et glas færdig mad eller resten af vores aftensmad blendet. Spiser knap 2 dl. nogle gange mindre.

kl. 13:30 A38 med frugtmos eller en lille sødmælks yoghurt. spiser 1 dl.-1,5 dl.

kl. 14:30/15:00-16 sover eftermiddagslur. Det kan her tage op til 45 min at få hende til at sove, men tager som regel 20-30 min.

kl. 16 ammes

kl. 17:30 aftensmad. Vores mad, men blendet. Spiser knap 2 dl.

19:30: frugtmos eller anden "dessert", spiser ca. 1,5 dl.

kl. 20 puttes med amning

Sover kl 20/20:30-07 uden at få mad - vågner måske et par gange om natten. Vågner altid omkring midnat og kommer ind i vores seng, hvor hun så sover uden problemer resten af natten. Dette fungerer godt for os alle, da vi får en god uafbrudt søvn, men vi kunne jo godt tænke os, at hun sov hele natten i sin egen seng. Har du nogle forslag til, hvordan vi griber det an. Hun vågner mange gange, hvis vi insisterer på at hun skal blive på sit eget værelse, så derfor ...


Annonce

... har løsningen med at tage hende ind til os fungeret fint, men det må jo have en ende...

Hvad siger du til indtaget af mad? Jeg synes jo, at det er knap så varieret, som jeg kunne tænke mig. Men det er den måde, vi får mest i hende på. Det er som om, at mad i stykker ikke mætter hende. Hvor meget rugbrød skal man regne med, at hun skal spise for at blive mæt.

M har aldrig rigtig været interesseret i mad og er det fortsat ikke. For hende handler det vist mere om hurtigt at blive mæt, så hun kan komme videre. Hun vejede ved 9 mrd. 10,4 kg og 75 cm. Jeg tror ikke hun har taget på siden, måske nærmere tabt sig et par hundrede gram, men hun er også begyndt at kravle i denne periode. Er det så ok, eller skal vi være bekymrede? M er altid glad og udvikler sig fint, kravler over det hele, trækker sig op ad alting etc.

Og så til søvnen: Det er ved at være meget svært at få M til at sove om eftermiddagen og om aftenen, hvor det også kan tage over 30 min. Hun virker simpelthen ikke træt. Det samme gør sig gældende om eftermiddagen. Om formiddagen er det dog ikke så svært, hvorfor jeg tænker at det bliver svært at strække hende helt til middag, men hvad siger du? Er det ved at være tid til kun en lur? Jeg synes jo bare ikke, at hun er så gammel endnu. M starter i vuggestue 1/6. Da er hun 11 mdr. og jeg havde tænkt at lade det være op til vuggestuen, hvormeget hun skal sove, da de nok ikke gider bruge så lang tid på at putte. Men til den tid er vi også nødt til at stå tidligere op om morgenen, og så bliver hun vel træt om formiddagen.

Jeg håber, du kan finde hoved og hale i mit brev, og at du har nogle gode ideér til at hjælpe os lidt videre.

Hilsen moren.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce