Svar: Sover hun for meget og hvordan med overgang til skemad?
Kære Lillepigens mor
Det lyder som om at I har en rigtig dejlig pige, der stortrives på alle måder. Hun spiser godt og sover godt og hun lyder til at være rigtig god til at regulere sit behov - det er meget fint i forhold til den alder hun har.
6 flasker i løbet af dagen, hvor hun indtager mellem 900-1200 ml - det lyder rigtig godt. Der er ingen grund til at vække hende om natten for at tilbyde mad, - hun drikker hvad hun skal og regulerer det fint ind selv. Så nyd I at få jeres nattesøvn og tro på at jeres fornemmelse er rigtig.
Nogle børn sover mere end andre og det er helt okay. Det ændrer sig naturligt i takt med at hun bliver ældre. Det vigtige er at hun i sine vågne perioder er frisk, glad, bruger sig selv og udvikler sig - og det må man jo sige at hun gør. Du beskriver en glad og smilende pige, der er godt tilfreds med det livet byder hende og hun udvikler sig fint motorisk. Hun lyder bestemt ikke sløv.
Det er vigtigt og godt at I bibeholder laktulose og sørger for at holde gang i hendes mave. Det betyder så meget for hendes trivsel at maven fungerer. Det er korrekt at hendes mave-tarm-funktion kan ændre sig, når hun begynder med skemad, men det er ikke grund til at begynde med skemaden. Tvært imod vil det være godt at vente lidt ud fra det du fortæller.
Din datter bliver jo rigtig godt mæt med den mængde mælk hun får og hun sover godt. Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Hvis du begynder at opleve din datter mere vågen og søgende, som om at hun har behov for mere mælk for at sove godt, så kan det være et tegn på at du skal give hende lidt mere mad. I første omgang tænker jeg at du så kan overveje, hvorvidt du skal starte med lidt ...
... vælling.
Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og hører til det man kalder for tilskudsblanding. Det betyder at vælling er noget man kan springe fuldstændig over - det er ikke noget man behøver give sit barn. Men netop fordi du giver flaske, så kan vælling nogle gange være en god overgang til grød og du kan i 4-6 måneders alderen tilbyde 2 flasker vælling dagligt. De fleste vælger at tilbyde det inden natten, fordi barnet så måske sover lidt bedre (det problem har I dog ikke) ...:o)
I kan også bare bibeholde erstatningen som hun får og trives med og så gå direkte i gang med grød, når hun virker parat. Læg mærke til hvordan hun åbner munden bevidst, følger skeen osv. når du giver hende d-dråber. Det er også et tegn på at hun er ved at være parat.
Jeg synes altid at det er en god idé at starte med lidt grød og i første omgang vil jeg foreslå dig at forsøge med lidt risgrød, majsgrød eller måske lidt hirsegrød, suppleret med lidt frugtmos af enten pære eller æble. Hold igen med bananmos som kan virke forstoppende og prøv i stedet med lidt sveskemos. Du kan lave grød og mos selv, eller du kan købe industrielgrød og frugtmos på glas.
Start altid kun med 4-5 tsk fulde og øg så hen over 3-7 dage. Giv din datter det samme 3-4 dage i træk, så hun vender sig til smagen og kun skal koncentrere sig om at spise med en ske. Vælg en ske af plast eller silikone som er blødere end metal. Giv hende gerne vand af kop sammen med og selvom hun måske viser tegn til at kunne spise en stor portion, så hold igen og følg i stedet efter med mælk, så du er sikker på at hendes mave ikke går i stå.
Det er en god idé at starte med grød om formiddagen eller til frokost og når hun så begynder at kunne spise en lidt større mængde, så kan du begynde at tilbyde hende 2 gange dagligt. Her kan du give grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Af grøntsager kan du starte med kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og lignende lidt milde grøntsager. Hold igen med kål i begyndelsen.
Husk at tilsætte fedtstof i al hjemmelavet mad og varier imellem de forskellige typer af fedt. I en grød smager en smørklat eller et blandingsprodukt ofte bedst og i en grøntsagsmos kan man bedre bruge lidt forskellig olie.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.