Svar: Træt af mad og savner plan
Kære Michelle
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at du begynder med et ekstra måltid skemad nu hvor din datter nærmer sig 6 måneder og jeg tænker det kan have positiv effekt på hendes søvn, hvis I kunne forsøge at indføre en lidt mere fast rytme for dagen.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne give hende grød til frokost og grøntsagsmos til aften. På den måde får du hendes indtag af grød, frugt og mos varieret og det kan gøre maden lidt mere interessant for hende.
Det lyder også som om at hun spiser godt af flasken og spiser meget hyppigt, derfor vil det være rigtig fint at du nu supplerer med mere rigtig mad (grød og mos) og jeg tænker at du i løbet af de næste par uger kan øge hende yderligere til 3 måltider skemad - lige nu er det dog rigtig fint med de 2.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Formiddag 9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, omkring 6 måneders alderen kan du forsøge med lidt havregrød eller øllebrød. Brug gerne lidt forskellig frugtmos som topping - hjemmelavet eller købt på glas, så du på den måde varierer smagen og frugt kan hun ...
... jo tilsyneladende godt lide:o) Vand af kop
Puttes til middagslur mellem 13-14 med en flaske mme
Eftermiddag 16: Flaske
Sen eftermiddag/tidlig aften: powernapper evt. lidt
Aften 18: Grøntsagsmos og da hun ikke lyder til at være så vild med kartoffel, så prøv at lave mosen uden. Du kan lave mos af gulerod, squash, blomkål, broccoli, ærter og mixe det lidt på kryds og tværs. Hvis hun er glad for det søde, så lad gulerod og ærter være dominerende i en periode.
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling kl. 19-20
Sen aften 23/24: Flaske med mme eller vælling
Nat 24-06: Begynder at kunne sove uden mælk i dette tidsrum.
Du skriver at du giver flaske hver 2 time og som du kan se af min plan så er det en god idé at skære lidt ned på dette og lade lidt ekstra tid gå. Hvis hun får mælk så tit, så kan det naturligt godt fjerne lysten og behovet for skemad og det kan godt gøre at hun af den grund kaster op. Det er her bedre at tilbyde skemad og så følge efter med flasken - prøv at se planen.
Planen indeholder 6 flasker og 2 måltider skemad og det er meget passende for hendes alder:o)
Jeg håber du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

