Svar: Afviser både sut og sutteflaske
Kære Lene
Det er ikke alle børn der bruger sut og det er helt naturligt at børn der bliver ammet kan finde på at afvise både sut og flaske. Det lyder som om at du har forsøgt rigtig længe uden held og sandsynligheden for at din datter nu pludselig vil tage sutten eller flasken og bruge den bliver mindre og mindre.
Hun har valgt den ægte vare og er ikke interesseret i hverken gummi eller silikone i munden og sådan må det være - der er jo en grund til at det hedder en narresut:o)
Jeg kan dog godt forstå du synes det er hårdt, hvis hun bruger dig som sut i stedet og det er naturligvis begrænset, hvad du kan holde til. Du må derfor forsøge at trøste og berolige hende på anden vis end ved at tilbyde brystet hver gang.
En sutteklud er nogle gange en rigtig god idé. Du kan trække en stofble igennem en sut, sove med stofbleen et par dage så den lugter af dig og så give hende den ved ...
... ansigtet, når hun har brug for hjælp til at finde roen. Nogle børn bruger snippen af suttekluden til at sutte på eller beroliger sig selv ved at nusse med snippen i ansigtet, nulre den om næsen osv. - naturligvis børn der er ældre end din datter. At introducere en sutteklud kunne dog godt være en løsning hos jer.
Til sidst vil jeg lige nævne at enkelte familier jeg har besøgt har haft held med at tilbyde barnet Nuby eller Pigeon flasker og sutter. Når barnet har afvist alle andre, så har det nogle gange været et af de to mærker, der har haft effekt. Hvis du ikke har prøvet dem endnu, så kan det være en forsøg værd.
Det er også nogle gange det hjælper at skifte til en sut af stor størrelse, altså en sut der er beregnet til ældre børn. Nogle børn har lettere ved at svøbe om sutten, hvis den er forholdsvis stor...
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

