Svar: Får min datter for meget frugt?
Hej med dig
Ud fra den dagsplan du har sendt, så ser det ikke ud som om at din datter får for meget frugt. For meget frugt vil ofte også give tynd mave og det melder historien jo ikke noget om:o)
Jeg tænker dog at din datter meget gerne må få lidt tungere brød end ligenetop toastbrød og at det vil være rigtig godt hvis du kunne begynde at tilbyde hende lidt mere mad i stykker og mere udgangspunkt i familiemad. Det vil sige lidt godt kogte pastaskruer, ris med lidt sovs, små stykker af frikadelle osv. Hun må i princippet godt få jeres mad - lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, laks og stuvet spinat, frikadeller med kartofler og sovs - hvad I nu får og så må du gerne give hende både mos og mad i stykker.
Hvis I skal have noget som ikke er for hende, så er det fint at tilbyde hende mos af glas, men ved siden af dette kan hun jo sagtens få lidt pastaskruer, kød eller lignende.
Med hensyn til indtag af mælk, så passer de ca 600ml fint til hendes alder og 3 flasker dagligt er således passende. De fleste børn vil først omkring 10 måneders alderen kunne nøjes med 2 flasker. Her vil de så kunne få de 400ml som er nødvendigt for at deres jernbehov er dækket og ved siden af kan de så tilbydes lidt tykmælk eller lignende og på den måde få lidt andet, der er med til at dække deres mælkebehov.
Hvis du fjerner flaske inden middagslur vil hun således skulle have den på et andet tidspunkt - tidlig morgen eller sen aften og det ser umiddelbart ud som om at det vil forstyrrer jeres rytme for meget ...
Når du vælger brød til din datter, så skal du vælge brød som har et højt fiberindhold uden at det har hele kerner. Fiberindholdet i toastbrød plejer ikke at være særlig højt, prøv i stedet med bondebrød eller nogle af schulstads produkter, som f.eks levebrød gulerodsbrød - med op til 8 % kostfibre og ingen hele kerner ...
Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor ...
... kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.
Du kan også bage nogle havregrynsboller til din datter:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden.
Puttes til formiddagslur med en flaske mme ca 9.30
Frokost 12: Små rugbrødshapsere med forskelligt smør bart pålæg og grøntsagsmos med kød eller fisk kan bruges som pålæg eller supplere op ved siden af. Tilbyd også rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, lidt ris med lidt sovs, små stykker frikadelle, eller hvad I nu har. Vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske ca. kl. 13
Eftermiddag 15-15.30: Frugtmos eller frisk frugt i stykker, ½ bolle med lidt smør, ost, i takt med at hun nærmer sig 9 måneder kan du begynde med lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen med frugtmos i eller lidt rugbrødsdrys. Vand af kop
Aften 17.30: Mere og mere udgangspunkt i den mad I spiser, kartofler kan moses med lidt sovs og kødet give i stykker ved siden af. Grøntsager kan koges og serveres moset eller i små stykker, du kan naturligvis også tilbyde hende grøntsagsmos med kød eller fisk fra glas. Vand af kop
Puttes til natten 19-20 med en flaske mme
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, det ser ud som om at det hele går som det skal hos jer og at I allerede er godt på vej videre til familiemaden:o)
- Tak for dine pæne ord om hjemmesiden:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

