Annonce

Annonce

Svar: Børnehaven ser stadig problemer


15. maj 2008

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Det er frustrerende at mødet i børnehaven ikke forløb særlig godt - det lyder ikke som om at kommunikationen imellem jer var særligt god, ej heller som om at der kom nogen løsningsforslag til problemerne. Det kan naturligvis undre, hvordan man kan 'smide en masse problemer op i luften' uden at have idéer til, hvordan de skal løses ...

At slå tingene hen med "vi har ikke ressourcer" er naturligvis problematisk - for hvad vil man så? I oplever jo tilsyneladende ikke de samme problemer derhjemme og I kan naturligvis opdrage alt det I gør hjemme, men de timer hvor jeres dreng er i børnehaven må andre jo tage over, det er deres arbejde og de skal naturligvis gøre det med en god og anerkendende pædagogik overfor det lille menneske jeres dreng er.

Nu er jeg jo på afstand af alt hvad der sker, men min umiddelbare tanke er at I må have fået at vide, hvor problematisk pædagogerne i børnehaven synes det er. Hvis de er meget bekymrede og hvis de mangler værktøjer til, hvordan de kan hjælpe jeres dreng og jer forældre bedst muligt, så har de jo forskellige muligheder for at få hjælp. Det samme har I forældre.

Det er sådan at der til enhver institution er tilknyttet en børnepsykolog og ofte også en sundhedsplejerske. Både børnepsykologer og sundhedsplejersker har normalt konsulentfunktion for ...


Annonce

... daginstitutioner og kan således tilkaldes ved behov. Derudover så har jeres kommune en PPR afdeling. PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og denne afdeling består af eller arbejder tæt sammen med forskellige faggrupper. Det vil sige talepædagoger, sundhedsplejersker, fysio og ergoterapeuter, støttepædagoger, socialrådgivere og børnepsykologer.

PPR kan hjælpe, hvis barnet har tale- eller hørevanskeligheder, hvis man er bekymret for barnets udvikling fordi barnet udvikler sig langsomt, udviser voldsom adfærd, udviser tegn på angst eller lignende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Institutionen kan henvende sig til PPR og det kan I også altid gøre som forældre. Jeg tænker at det vil være en rigtig god idé fordi det er vigtigt at hjælpe jeres dreng. Han trives jo tilsyneladende ikke, som tingene er nu - der er i hvert fald forskel på hvordan han trives hjemme og i sin institution og man skal naturligvis finde ud af, hvad det handler om.

Derfor vil en kontakt til PPR være hensigtsmæssig. I kan på kommunens hjemmeside finde telefonnummer, mail osv. på PPR. Måske vil det være en fordel at I skriver selv, forklarer hvad det er I oplever og beder om at komme til at tale med en relevant fagperson. Så er det herefter op til PPR at finde ud af, hvem der vil kunne hjælpe jer og jeres dreng bedst videre.

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce