Svar: Hård mave?
Kære Aksel og mor
Måske har din lille dreng allerede haft afføring igen nu hvor jeg svarer dig ...?
Det er sådan at børn der bliver ammet godt kan have mange dage imellem deres afføringer uden at det betyder noget. Der er ikke ret mange affaldsstoffer i modermælk og det betyder at barnet optager næsten det hele og at der går 7-10 dage imellem ammebørn afføringer er således normalt med den alder din dreng har. Til sammenligning skal børn der får flaske have afføring en gang i døgnet.
Det er dog meget vigtigt at man observerer hvordan barnet har det og hvis et barn virker til at have ondt, når de skal af med afføringen, hvis barnet er meget grædende og hvis afføringen er hård når den kommer ud - så skal man give barnet laktulose - også selvom det er et barn som udelukkende får brystmælk.
Nogle børn har kun behov for laktulose i en kort periode, andre har behov for det gennem længere tid og det er altid vigtigt at man trapper langsomt ud for hele tiden at følge med i om maven fungerer uden eller hvor lidt man kan give for at holde maven igang.
Det lyder som om ...
... at din dreng får nogle jag som gør ondt og det der er interessant er jo om de smertejag kommer fra maven eller hvad det skyldes. Det er oplagt at tænke i mavesmerter og derfor lyder det som en god idé at give ham laktulose igen. Det er vigtigt at holde godt gang i den mave, fordi det har indflydelse på hans appetit og dermed på hans trivsel og udvikling generelt.
Man oplever (dog sjældent) det man kalder obstipationsdiarré, hvor der kan stå en lidt hård klump af afføring og stoppe i tarmene og her ved siden af driver så den vandige afføring som naturligt kan forveksles med diarré. Det lyder som om at jeres læge har mistænkt dette ... Normalt vil man her gå ind og give barnet et klyx i endetarmen og på den måde få løsnet den afføring der står og få sat gang i barnets tarme. Jeg tror dog ikke umiddelbart at det er tilfældet hos jer, men jeg synes det er relevant at du drøfter det med lægen og får en vurdering her, hvis din dreng fortsat ikke har haft afføring. Jeres læge har jo været inde over før.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

