Brev:
Er hun ved at være klar til vælling?

Hejsa.
Victoria blev storesøster til en lille pige, Josephine, d. 27. januar 2008. Josephine blev født i uge 39+2 og hendes mål var 54 cm og 3830 g. Pga. stress under fødslen, tabte hun 300 g de første 3 dage.
Da Josephine var ca. 1 mdr. fik hun en virusinfektion i luftvejene. Hun spiste næsten ikke noget og tabte 200 g på 3 dage. Vi blev indlagt, men hun klarede det heldigvis selv uden sonde.
Efterfølgende havde vi besøg af SP 2 gange, hvor Josephine tog fint på. Flere besøg er det ikke blevet til pga. strejken. Jeg har længe holdt skema over, hvor meget hun spiser, og i følge retningslinien 1/6 af vægten, spiser hun 100-150 ml. for lidt hver dag. Jeg har dog fået hende målt og vejet ved et besøg hos lægen og hendes vægt følger fint den samme kurve (gns.-kurven), mens hendes længde er "hoppet" en kurve op (2 kurver over gns.), så hun er en slank pige.
Siden påsken ...
... har hun stort set sovet 10 timer hver nat, uden at få noget at spise. Hvis jeg forsøgte at vække hende for at give mad, blev hun enten vildt hysterisk på flasken, eller også sov hun bare videre med fast sammenknebne læber.
Nu er Josephine begyndt at blive meget mere urolig. Hun sover stadig til kl. 7-7.30, men fra kl. 5 er det en meget urolig søvn. Samtidig småspiser hun næsten konstant sidst på dagen, og hun er næsten ikke til at få til at sove om aftenen. Nu kommer hun først i seng ca. 2 timer senere end hun ellers var vant til.
Samtidig med at hun begyndte at blive så urolig, er hun også kommet op på en dagsdosis på ca. 1000 ml, så spørgsmålet er: er hun ved at være klar til at få vælling?? Da både hendes far og jeg har astma og allergi, er hun dobbeltdisponeret, så planen er, at jeg selv vil lave vælling og grød på Nutramgen, så vi undgår ko-mælk
Med venlig hilsen
Anja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder