Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke falde i søvn selv til natten


16. maj 2008

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Det er en rigtig god idé at I har givet jeres datter en seng uden tremmer og det er rigtig godt at I er opmærksomme på at hun skal føle sig fuldstændig tryg og rolig for at kunne sove.

Der er især to ting, som jeg tror giver jeres datter problemer med at overgive sig til søvnen. Med den alder hun har nu, så ved hun godt at I er inde i stuen, når hun er på værelset. Hendes protester mod at skulle falde i søvn kan således handle om at hun ikke vil sige farvel til dage og til alt det hyggeligt, hun har mere lyst til at være sammen med jer end lyst til at skulle sove alene.

Hun har derudover en alder, hvor hun begynder at få lidt farefornemmelse. Det betyder at hun oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet, hun oplever at andre tager legetøj fra hende og møder på den måde mere modstand i hverdagen end hun tidligere har gjort. Alt dette gør at hun naturligt skal have bearbejdet en masse oplevelser og det giver for det første en urolig nattesøvn. Men det er også svært at sove, hvis man er fyldt med tankemylder - det kender I også fra jer selv...

Det er altså en balance imellem at give hende den ro og tryghed hun har behov for, for at give slip på dagen og overgive sig til søvnen samtidig med at man også skal vise konsekvens og lære hende at hun faktisk skal sove nu og roligt kan gøre det, fordi I passer på hende.

Mit råd er derfor at I putter hende om aftenen, sidder ved siden af hende, læser en godnathistorie imens hun ligger i sin seng. Hun skal ligge i sengen ...


Annonce

... (ellers læser I ikke) det er et krav fordi hun skal lære at hun skal sove. I er der, sidder hos hende, viser hende billeder osv. men hun skal ligge i sengen.

Derefter går I ud for at hente noget strygetøj eller lignende, som I kan ordne på værelset eller lige uden for døren. Det er vigtigt at hun kan se jer og I skal således holde jer i nærheden så Ikan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde eller ligge direkte hos hende. Imens I står og stryger kan I således sige "jeg er lige her, nu skal du lægge dig ned at sove, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

Stiger hun ud af sengen, så følger I hende tilbage, beroliger hende, fortæller at I elsker hende, passer på hende, at hun trygt kan sove og at I ses igen i morgen. Og I skal gøre det igen og igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt at hun lærer at falde til ro i sengen uden at I er lige ved siden af hende og stille og roligt tænker jeg at I så kan begynde at gå lidt mere til og fra. Fortælle hende at I kommer lige om lidt og på den måde gå længere og længere væk fra værelset, - fordi hun lærer at I passer på hende og er der - og selvfølgelig kommer igen, når I har sagt det:o)

Tilsidst vil jeg lige sige at I skal være opmærksom på hvad tid I putter hende og hvor meget hun sover om dagen. Hun behøver sandsynligvis kun 1 lur dagligt med den alder hun har nu, har måske brug for at sove 2 timer om dagen og 11 timer om natten. Ingen kan sove, hvis man går for tidligt i seng, så det er også vigtigt at finde det rette tidspunkt:o)

Jeg håber ovenstående hjælper jer videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce