Brev:

Trivsel og temperament

---

Hej Helen.

Ja det er længe siden sidst, men det er svært at få sig sat ned i hverdagen........

Mit spørgsmål drejer sig om trivsel og temperament. Min datter er 2½ år, og hun har et enormt temperament. Der findes næsten kun yderpunkter for hende: enten er hun helt i hopla og næsten overstadig eller også raser og skriger hun i frustration. Den mindste smule modstand går hende på, så hun næsten ikke kan hænge sammen (f.eks et viskestykke der ikke vil ligge ordentligt, en bamse der ikke vil stå, mor der ikke kigger på den rigtige måde osv....), og raser og skriger ganske hysterisk. Og det selvom hun taler som en fireårig og bruger sit sprog meget varieret og forståeligt.

Hun er nu begyndt at sige: "så bider jeg mig selv", eller så slår jeg mig selv", hvis noget går hende på, eller hun får et nej. Meget selvdestruktivt. Er det normalt, og hvordan kan vi tackle hendes raserianfald og humørsvingninger?

Det er anstrengende, for hun er som en tikkende bombe, og hun fylder rigtig meget på den måde. Og andre børn kan godt blive lidt skræmt af hende, når hun reagerer så voldsomt (hun gør det også i vuggestuen).

Et andet problem er hendes store frustration over at skulle i vuggestue, hver dag. Hun græder, og hun siger hun ikke vil derhen. Når jeg siger, det bliver sjovt at skulle lege med de andre børn, så siger hun, at de driller hende ved at skubbe, slå og rive i hår. Og de stopper ikke, når hun siger "stop!" (det har vi jo lært hende, at man skal;o)). Jeg får hende med ved at foreslå, at vi slår et smut omkring børnehaven (integreret), for der kan hun godt lide at ...

---

---

... være - med de mange stimulerende områder (det er der ikke i vs) og den megen plads.

Jeg tror ikke, hun udfordres nok i vuggestuen, da der ikke er tid til voksenstyrede aktiviteter (kun tid til det basale), og samtidig udfordres hun for voldsomt socialt, da hun hele tiden må kæmpe sine små kampe med de andre børn, som ikke kommunikerer på hendes niveau. Hun lader sig alt for let træde over tæerne, og hun går ind i enhver kamp om et stykke legetøj, et skub mv, istedet for bare at sige: "pyt". Jeg tror, hun forholder sig alt for meget til ting, hun slet ikke behøver tage sig af.

Når hun bliver hentet, siger hun hver dag "så kom du jo, mor, jeg har savnet dig". Og hun spørger stadig meget til mig i løbet af dagen. Nogle gange putter de hende allerede 11.15, da al hendes energi så er brugt, og hun græder bare hysterisk. Når hun er hjemme, kan hun jo holde sig vågen 3 timer mere uden problemer.

Selvfølgelig er det normalt, at børn bliver mere trætte af at være i pasning i hverdagen, men jeg (vi) synes, jeg oplever en ekstrem forskel på mit barns overskud og humør i hverdagen og i ferierne. I hverdagen har vi et meget humørsvingende barn, der græder rigtig meget og ikke har noget psykisk overskud, og i ferierne har vi en glad lille krudtugle med stort temperament.

Kan vi på nogen måde gøre hendes hverdag bedre for hende? Jeg er gået ned i tid, og kan måske få en firedages arbejdsuge. Kunne det være en idé?

Ja, nu blev det meget rodet, men der er mange tanker der trænger sig på - og så vil vi bare så gerne gøre det der er bedst, for at hun trives.

Venligst Lise

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---