Annonce

Annonce

Svar: Ammestress!


18. maj 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lene

Jeg er oprigtigt ked af at høre om den oplevelse du har haft på barselsgangen på Rigshospitalet - jeg er også meget overrasket, for jeg ved at de har rigtig meget ammeerfaring og en del ansatte med specielle kurser i amning ... det hjælper naturligvis ikke dig nu, men så må vi jo håbe at jeg kan råde dig lidt:o)

Du fortæller mig at din amning stadig er meget stressende for dig men du siger ikke så meget om hvad der ligger i det...? Min umiddelbare tanke er at du måske er i tvivl om hvorvidt du har mælk nok, om din dreng får det han har behov for, hvor længe du skal amme, hvordan du skal lægge ham til osv. og derfor vil jeg fortælle dig lidt om det.

Du skriver at du har opdaget at du lægger ham omvendt til fordi det hjælper dig med at holde styr på hans arme. Det er der ikke noget forkert i, det er faktisk rigtig godt og den stilling du bruger der, er den stilling som hedder tvillingestillingen eller indianerstillingen. Det er en rigtig god ammestilling at bruge, fordi du der hjælper din dreng med at stimulere og tømme mælkekirtlerne på ydersiden af brystet.
Og du gør det faktisk uden at vide at du gør det:o)

Derudover vil det være fint, hvis du kunne forsøge at lægge ham til i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn med maven mod din mave og det vil også være rigtig godt, hvis du kunne ligge ned og amme ham. Her skal I begge to ligge på siden med maverne mod hinanden og du skal amme ham fra det bryst som vender ned mod madrassen.

Når han spiser hos dig, så skal du kunne høre at han synker. I begyndelsen spiser han hurtigt, mælken løber let til og det går lidt stærkt i starten. Men stille og roligt bliver han sutterytme mere regelmæssig og han sutter langsommer og mere roligt og ...


Annonce

... du kan høre at han sutter, holder lidt pause og synker.

Nogle børn spiser hurtigt ved et bryst og andre skal have længere tid til det. Man skal derfor passe meget på med at sætte tid på en amning. De fleste børn har dog brug for at spise måske 25 minutter på det ene bryst, herefter skal de skiftes, for at vågne lidt op igen og så skal de tilbydes modsatte bryst. Herefter kan de så sove, blive puttet, evt. med en sut.

Næste gang du så ammer, så starter du der, hvor han har diet sidst, lader ham spise godt fra den side, skifter ham og tilbyder modsatte side.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du må gerne give ham en sut, men det skal altså være når han har spist godt fra begge sider, når han skal puttes og har brug for at sutte lidt for at finde roen og overgive sig til søvnen. Han skal ikke have sutten på puslebordet eller når han vågner - så skal han have brystet, så skal han have næring og bruge sine kræfter på noget han vokser af. Sutten skal altså bruges med omtanke og du skal være opmærksom på at børn der bruger sut kan melde sig mindre ved brystet, hvilket kan være med til at nedsætte mælkemængden. Din krop har dog også brug for lidt pauser ind imellem, det har jeg fuld forståelse for:o)

Når han ligger ved brystet, så prøv at trække lidt i hagen, så han får krænget sin underlæbe ud. Når han skal have fat på brystet, så sørg for at han gaber højt op, så han ikke dier for yderligt, han skal have så meget af brystet som muligt i munden.

Jeg har indtryk af at du føler din dreng trives, du føler at du har mælk til ham og du oplever ham glad og tilfreds - ved du om han tager på? Det er jo et rigtig godt tegn på at han får, hvad han skal have og at din amning virker...

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce