Annonce

Annonce

Brev:

Plan for rytme og søvn med tvillinger


18. maj 2008

Alder:
4 mdr.

Plan for rytme og søvn med tvillinger

Hej Helen

Jeg skriver til dig fordi jeg/vi har brug for noget rytme/struktur over hverdagen med vores tvillingedrenge som bliver 4 mdr. om en uge.

Indtil for en lille uge siden har der ikke været ”styring” på deres søvn om dagen eller fast tidspunkt for hvornår de puttes til natten. Vi har i en lang periode haft store problemer med at få dem til at falde til ro og putte dem om aften, hvilket har resulteret i, at vi mange gange har travet rundt med dem på armen til de sov, men derefter sover de som regel også, indtil sulten melder sig!!

Ligeledes er det et kæmpe problem når de skal sove i barnevognen, så er vi nødt til at trille med dem ellers græder de meget, og til sidst bliver de helt hysteriske og nærmest letter fra madrassen! (De sover i hver deres vogn og har gjort det fra starten, da de vækker hinanden) Ofte begynder de at græder lige så snart de bliver lagt i vognen, få gange er det lykkes at de er faldet i søvn selv, men ikke uden at jeg har givet sutten mange gange og puttet dem med deres sutteklud.

De vågner også op rigtig mange gange og græder når de sover om dagen, hvor jeg er nødt til at trille med vognen igen, for at få dem til at sove videre. Hvad kan skyldes alle disse opvågninger, og hvad kan jeg gøre? Føler også nu, at det måske er blevet en vane for dem at blive trillet med??

Det er efterhånden ved at være lidt hårdt ikke at have mulighed for at hvile lidt selv, og så skal det lige siges at vi i forvejen har en søn på 3 år, som jo også kræver sin tid med mor & far, så det kan indimellem være ret hektisk hjemme hos os, især når de små græder!

Om aften, når de skal i seng er der ballade igen. Tvilling A kan vi godt putte for det meste. Han ligger og ”brokker” sig lidt og vi er inde og give ham sutten mange gange og putte ham med kluden, men til sidst falder han i søvn. Tvilling B begynder som regel at græde lige når vi ligger ham, også holder han faktisk ikke op før vi tager ham op, for da er han blevet så hysterisk og opkogt at der ikke kommer noget godt ud af det. Tit er han rigtig træt og så snart vi tager ham op lukker han øjnene og der går ikke lang tid før han sover, hvorefter vi kan ligge ham tilbage i sengen.

Hvordan kommer vi videre herfra? De har fra starten ligget i hver deres ende af tremmesengen, men pga. forkølelse har vi måtte skille dem af (problemerne var startet inden adskillelsen) og nu ligger Tvilling A i den ene barnevognskasse og Tvilling B ligger i tremmesengen, begge i soveværelset. Vi ...


Annonce

... har en enkelt nat prøvet at have den anden kasse ind til Tvilling B for at se om det gjorde en forskel, men det kunne vi umiddelbart ikke mærke. (De ligger ofte i tremmesengen om dagen og kigger på legetøj).

Jeg er ikke interesseret i at ligge dem sammen igen, da jeg har tanker om, at de snart skal på eget fællesværelse i hver deres seng. Hvornår syntes du det er passende at flytte dem?

Jeg har indtil for nylig ikke haft nogen rytme med dem om dagen, forsøger dog at få dem til at spise og sove på samme tid, men jeg mangler en egentlig plan med faste tidspunkter for mad og søvn. Jeg har indtil for en lille uge siden kun ammet dem, men er begyndt at supplere med flaske (NAN1), da jeg ikke føler de bliver tilstrækkelige mætte længere, men der er heller ikke struktur over flasketidspunkterne!! Har nogle dage givet dem til natten og ændre dage om natten ved første opvågning og de sidste par dage har de fået om formiddagen, i håb om at de ville sove bedre og længere til middag.

Har også oplevet at de spiser ved mig om morgen omkring kl. 8 også er de meget sultne allerede igen 2-2½ time efter, og det plejer de ikke at være. De spiser omkring 150 ml, plus minus 20 ml. Jeg forsøger at få dem til at sove 3 lure, 2 korte og 1 lang, og det går da også meget fint sådan da!! Men mad og sove tider hænger ikke så godt sammen, de spiser hver 3. time og har altid gjort det, så hvis de spiser en time før middagsluren er det sikkert at de kun sover i 2 timer.

Om natten kan der dog på en god dag gå op til 4-5 timer imellem, men det er ikke så tit. Umiddelbart syntes jeg heller ikke at de gange de har fået flaske, har gjort den store forskel i forhold til intervallet til næste måltid.

Jeg vil gerne starte på vælling og mos/grød når de bliver 4 mdr. (om en uge), og har i den forbindelse også brug for hjælp til en plan over dagen/natten med spise- og sovetider, som tager højde for det. Jeg kan vel godt så småt starte på det nu??!!

I forhold til at give vælling, er det så samme princip som med mos, at man først prøver en lille smule af gangen, så maven kan vænne sig til det? Og over hvor lang en periode? Kan jeg både give til middag og til natten fra starten eller hvor hurtigt? Kan vi opleve at de får problemer med maven pga. vælling?

Håber du kan finde hoved og hale i det hele, jeg havde jo en bunke af spørgsmål trods alt. Håber også du kan hjælpe os til at få lidt mere struktur og ro på hverdagen, glæder mig til at høre fra dig.

Venlig hilsen
Vibeke

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce