Brev:
Mavesmerter i forbindelse med måltid

Kære Helen
Vi skriver til dig, fordi vi er bekymret for vores lille datter. Og pga. strejken, så har vi ingen sundhedsplejerske at rådføre os med.
Vores datter blev født. D. 26/3, hvor hun kom 6-7 uger for tidligt. Oveni så vejede hun for lidt, kun 1485 g. Der har dog ikke været nogen komplikationer i relation til, at hun er kommet for tidligt.
Hun fik lagt en sonde ved indlæggelsen på neonatal afd., hvor mit mælk blev suppleret med Nutramigen (vi har begge allergi). Hun kunne ikke rigtig die pga. hendes alder og vægt.
14 dage efter fødslen kom vi på tidligt hjemmeophold, hvor vi gav mad i sonden (jeg malkede ud) og en sygeplejerske fra afd. kom hjem til os og vejede hende. Hun tog fint på (ca. 200 g om ugen). Min mælkeproduktion ville dog ikke rigtig stige til trods for jeg prøvede alt (næsepray, Primperan, Akupunktur og alle de andre forslag ammespecialisten på Rigshospitalet kom med), så hun fik ikke så meget af mit mælk.
D. 2/5 var hun blevet så stor, så vi skulle forsøge at få hende til at spise selv, så der blev sonden seponeret. Hun havde dog ingen tålmodighed (skreg af sult) til at vente på at mælken løb til brystet, så vi prøvede med flaske, og det gik fint. Samtidig med, at hun begyndte på flaske, så begyndte hun også at gylpe en del. Dette til trods for at vi gav os god tid ved måltiderne og fik hende bøvset af. Vi var bekymret, men hun tog fint på, så vi var rolige igen. D. 13/5 blev vi så udskrevet fra afd., hvor hun vejede 2870 g.
Problemet er så opstået omkring d. 10/5, hvor hun begynder at græde/skrige stort set efter hvert måltid. Nogen gange gylper hun en ...
... del af måltidet op igen.
På samme tidspunkt stopper hun med at få den lille del af mit mælk, da jeg vælger at stoppe med at malke ud, da udmalkningerne er en stressfaktor for mig, og produktionen er bare faldende.
I starten svinger det meget fra dag til dag, men nu er det næsten ved hvert måltid. Det virker som om hun har ondt i maven (trækker benene op og strækker dem flere gange). Og hun kan græde nogle gange helt på til 1 time efter måltidet. Nogen gange får hun heller ikke spist færdig, fordi hun begynder at græde inden hun er færdig.
I går gylpede hun så stort set alle måltiderne op igen, og om aftenen begyndte hun at skubbe flasken væk, selvom hun var sulten, og havde forsøgt at spise af den.
Vi kontaktede afd. som så på hende. Hun vejede ca. 3 kg, og hendes mave fungerer fint, så der er intet som tyder på en forsnævring/blokering. Mht. til gylperiet, så foreslog de Johannesbrødmel. Hun spiser ca. ½ l i døgnet fordelt på 8 måltider, men indimellem spiser hun 90 ml på en gang og andre gange mindre. Gylperiet kommer uanset mængde. De mente dog, at hun spiste for meget (også fordi hun havde taget så meget på), så de foreslog at hun kun fik 60-70 ml af gangen, og så give hende lidt kamillethe, hvis hun ville have mere flaske.
Vi er dog stadig bekymret, for vi har ikke fået svar på, hvorfor hun græder efter måltiderne. Har du nogen forslag til, hvad vi kan gøre under madsituationen, som måske kan lindre det?
Kan det være Nutramigen der giver det?
Kan det være at hun ikke kan lide Nutramigen, når hun skubber flasken væk?
Håber du har et råd.
Venlig hilsen
Tina og Frank
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre