Annonce

Annonce

Svar: Kost og diarre


19. maj 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Jeg håber at det går bedre, nu hvor jeg svarer dig ...?

Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med familiemaden og det du fortæller lyder umiddelbart helt okay. Det er fint at I har ladet ham smage fars pastaret - det har sikkert smagt godt og det er meget normalt at man i begyndelsen kan se at noget af maden går mere eller mindre ufordøjet igennem systemet - det er ikke ensbetydende med at barnet slet ikke skal have det ...

Hvorvidt det er en virus eller en fødevarereaktion jeres dreng (og far) har fået er jo svært for mig at sige. Umiddelbart florerer der rigtig meget i øjeblikket med ondt i maven, diarre, feber osv. og det kan meget vel være en virus. Udelukkes at der har været noget hygiejniske problemer og bakterier kan det dog ikke.

Det er meget forskelligt hvor lang tid der går imellem afføringerne hos børn på 8-9 måneder. De fleste har afføring dagligt, men kan godt i perioder have lidt mere tynd mave og hyppige afføringer, fordi de netop i denne alder tilbydes meget mere variation.

Maden må gerne være krydret - tænk på børn fra sydeuropa og asien, de spiser ofte meget mere krydret end vi gør og det går fint. Det kræver dog lidt tilvænning og chili, stærk peber osv. synes jeg ikke man skal give. Men de almindelige krydderier som karry, hvidløg, oregano, timian, basilikum osv. må børn meget gerne få og de kan tit rigtig godt lide det. Det kan bruges så det giver smag - ikke så det brænder i munden:o)

Det er meget vigtigt at tilbyde barnet så forskellig mad som muligt netop i den alder, hvor de har en naturlig nysgerrighed og gerne putter i munden. Jo mere forskelligt man kan servere der, jo bedre er det og jo mere forebygger det kræsenhed. Når barnet først bliver et år, så bliver de langt mere selektive, kniber munden sammen, vokser ikke længere så hurtigt osv. og det kan her være svært at få dem til at smage på noget nyt.

Mælkeallergi rammer ofte børn under 1 år og det er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som barnet ...


Annonce

... ikke kan tåle. Ca 2 % af alle børn får mælkeallergi i løbet af det første leveår.

Mælkeallergi viser sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Det vil ofte være sådan at symptomerne opstår med det samme eller meget kort tid efter at barnet har drukket f.eks. et glas mælk, andre gange ses reaktionen dog også forsinket.

Glutenallergi er en sygdom, det hedder også Cøliaki. Hvis man har Cøliaki, så er funktionen af tyndtarmens slimhinde nedsat og det betyder at man ikke kan optage den kost man spiser, altså at man har svært ved at optage vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt. Glutenallergi er en sygdom man har hele livet, hvor f.eks. mælkeallergi ofte er noget man vokser fra.

Hvis man har Cøliaki, så kan man ved en speciel diæt, hvor man undgår gluten genoprette slimhindens funktion og kan derfor leve som de fleste andre mennesker:o)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Cøliaki er ofte arveligt og man ved også at introduktionstidspunktet af gluten har betydning. Det er derfor at man i DK anbefaler først at give børn gluten fra 6 måneders alderen og her lader indtaget stige gradvist.

Da man, hvis man har Cøliaki, ikke optager særlig meget næring af den mad man indtager, så vil symptomerne ofte være at barnet ikke vokser som det skal og generelt mistrives. Barnet har vitamin og mineralmangel (især jern og kalk), kronisk diaré og barnet er ofte meget træt og mangler overskud.

Med hensyn til feber, så kan man sagtens opleve at kroppen er varm og hænder og fødder er kolde. Det er helt normalt og ikke noget du behøver tillægge speciel infektion eller lignende.

Tandfrembrud kan naturligvis også være en mulighed, men det giver normalt ikke så meget diarre og ej heller så høj feber...
Sandsynligheden for at det er det, tænker jeg er minimal.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, rigtig god bedring med ham, hvis han fortsat er syg. Hold øje med hans almene tilstand - hvis han virker sløv, apatisk, ikke gider spise, lege osv. så må du få lægen til at tjekke ham en ekstra gang.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce