Annonce

Annonce

Svar: Vågner tidligt og er pylrede


19. maj 2008

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Helle

Der findes lærker og der findes ugler. Ugler er de børn (eller voksne) som får masser af energi om aftenen, aftentid er faktisk deres bedste tid, det er her de er årvågne, tænker klart, leger godt eller studerer effektivt. Morgenerne er tilgengæld problematiske, selv efter en god nats søvn er det som at skulle kravle ud af et dybt hul.

For lærkerne er det lige modsat. Om aftenen føler de en kamp for at være oppe, de har svært ved at aktivere sig, gå i dybden med nogen ting. Men om morgenen er de friske, det er vigtigt at komme op og komme igang, de får ting fra hånden, morgenerne er deres bedste tid.

Det er selvfølgelig ikke alle som falder ind i disse kategorier, men nogen gør især og jeg tænker at det jo godt kunne tænkes at I har fået én om ikke to små lærker ... Det lyder nemlig som om at pigerne har det fint med at komme i seng om aftenen, de sover godt om natten, men de vågner tidligt - om morgenen kl. 05 er di (især den ene) vågen og i vigør - altså i og for sig helt okay og helt normalt, men svært fordi I forældre nok ikke har det sådan...

Når børn vågner meget tidligt om morgenen og man ønsker at ændre på dette, så er der flere ting som spiller ind. Man kan ikke bare f.eks. flytte tidspunktet for sengetid om aftenen - at putte barnet en time senere ændrer ikke på de biologiske ur - barnet vil fortsat vågne til samme tid om morgenen.

Derfor er vil man ofte se at barnet vågner tidligt, selvom barnet kommer senere og senere i seng... Hele dagen kræver således små ændringer, for at det på sigt vil kunne mærkes om morgenen.

Det er fornuftigt at overveje, hvorvidt I tilbyder jeres datter mad tidlig morgen, når hun vågner? Hvis I giver hende mad, så kan hun måske vågne på det tidspunkt, fordi hun simpelthen er sulten eller tørstig. Det vil sige at hendes biologiske ur er indstillet efter at skulle have mad ...


Annonce

... tidlig morgen og så vågner hun fordi han trænger til dette. Med den alder hun har, så kan det måske hjælpe at stille lidt mad og vand frem til hende. Det hjælper faktisk nogle gange at barnet kan tage noget at drikke og f.eks. lidt brød - på den måde kan I være heldige at få lidt ekstra søvn. Det bliver naturligvis lettere i takt med at hun bliver ældre, men en drypfri kop i sengen kunne måske godt være en idé ...

Ellers er det vigtigt at se på hele dagens rytme, både tidspunkter for spise, leg og søvn og forsøge at flytte det hele med 15 minutters interval dag for dag. Det er det, som på sigt vil kunne give en ændring om morgenen.

Samtidig skal I også se på hvordan og hvor meget pigerne sover i alt. Hvis de tager en rigtig lang middagslur, så vil de naturligvis sove en kortere nattesøvn og når de vågner om morgenen, så er det et udtryk for at de er udhvilet der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til deres behov for din kontakt, når I er alene, så tænker jeg at det er meget naturligt. Sidst på dagen er alle trætte efter en lang dag, du har en masse praktisk der skal lave, maden skal gøres klar osv. og tid til at tage dig 100% af dem har du naturligvis ikke. Det kan de godt mærke og det gør at de pylrer mere. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan inddrage dem lidt i det du laver, præcis som du skriver, sætte dem på køkkenbordet eller i deres højestol, give dem noget at lave - det kan være at putte majs fra dåsen op i salatskålen, det samme med agurkerne osv. som du måske står og skærer ud.

Det vil også være rigtig godt at du får dem til at hjælpe med at dække bord. Find tingene frem og lad dem bære det hele fra skabet og hen til bordet, hvor det skal bruges. Jo mere du kan inddrage dem, jo bedre vil det sandsynligvis gå. Jo mere de føler sig overset, jo mere pylrede vil de blive.

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce