Annonce

Annonce

Svar: Døgnvagter og vuggestue


19. maj 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Louise

Det lyder bestemt som om at Frederikke er en dejlig lille pige, der trives rigtig godt og jeg er som du helt sikker på at det kommer til at gå fint, at skulle starte i vuggestue:o)

De fleste børn vil i 8 måneders alderen være parate til at tygge mad i små stykker. Det vil sige små rugbrødshapsere, godt kogte pastaskruer, små stykker af indmaden af en frikadelle osv. og derfor er det fin i denne alder, at tilbyde mere og mere familiemad og mad i stykker. Det er dog også sådan at det kræver rigtig meget koncentration fra barnets side at spise mad i stykker og derfor vil det fortsat være nødvendigt at tilbyde grøntsagsmos ved siden af. Barnet bliver simpelthen for træt inden det har tygget sig igennem sit egentlige behov - så i en periode er man altså nødt til at give begge dele - mad i stykker og mos ved siden af. Derfor skal hun have begge dele med i vuggestuen.

Det er rigtig godt at Frederikke er vant til at få flaske og kan finde ud af at spise af denne. Det gør det betydeligt lettere at få trappet amningen ned og få andre til at passe. Den bedste måde at gøre det på, er ved at erstatte en amning af gangen med flaske og så skære stille og roligt ned.

I 7 måneders alderen har de fleste børn behov for 4 amninger/flasker for at få deres mælkebehov dækket. I 8-9 måneders alderen kan dette ofte sættes ned til 3 gange dagligt og efter 10 måneder, vil det være passende med 2 flasker dagligt (400ml ialt). Det er med til at sikre hendes jernbehov.

Omkring 12 måneders alderen stopper flaskerne og ...


Annonce

... barnet kan så drikke af letmælk af kop, spise familiemad, ost, sovs, yoghurt osv og behøver ikke længere mme.

Du må derfor forsøge at erstatte en amning af gangen med flaske og på den måde få hende fuldt over på flasken. I takt med at du ammer mindre og mindre, vil din mælkemængde naturligt falde og brystet bliver således ofte mindre interessant og barnet begynder ofte selv at vælge brystet fra - det er jo det bedste, hvis I på den måde kan blive enige om at stoppe ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Når du begynder at arbejde, så er det naturligvis vigtigt at der er genkendelighed i dagligdagen selvom du er væk. Det at rutinerne er som de plejer, at tingene ligner hinanden er med til at gøre din datter tryg og jeg tænker her at far og datter naturligt vil få nogle rutiner og vaner sammen, som de vil nyde og dele.

Det behøver ikke give problemer at du ikke er der, ej heller i forhold til amning. Det er tit sådan at barnet reagerer helt anderledes, når mor er væk og det går ofte fint. Frederikke vil sandsynligvis fint acceptere flasken inden putning osv. hvis hun er vant til at få den i løbet af dagen også og far og datter skal så finde deres måde at putte på og få tingene til at køre. Hvis I har et putteritual som I allerede bruger og som hun føler sig tryg ved, så skal I naturligvis bibeholde dette, fordi det så er det genkendelige og trygge for hende. Men hvis putte ritualet indeholder amning, så skal der jo findes et nyt ritual indeholdende sutteflaske ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce