Svar: Dagplejestart, mælkeindtag og sove i eget værelse
Kære Krisser
Det er rigtig fint at din dreng selv har sagt fra overfor amning i løbet af dagen og du har naturligvis ret i at det vil være rigtig godt, hvis du kunne bibeholde amningen inden putning, men sløjfe amningen om natten. Morgenamningen er jo på vej væk af sig selv ...
Det er ikke fordi han skal drikke store mængder mælk, det er godt at han får mælk, ost, yoghurt osv. og du må forsøge dig frem med forskellige typer, for at se om der er noget han bedre kan lide end andet - nogle børn kan f.eks. godt lide drikke yoghurt - men se dig for og tjek sukkerindholdet.
Ellers er en god måde at få lidt ekstra i ham på at lave en milkshake selv. Du kan blende en banan med lidt sødmælk eller letmælk og så kan han drikke det af kop. I princippet er det jo det samme som at spise bananen og drikke mælken ved siden af, men blendes det, så synes nogle børn det er lidt mere interessant ...
Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsen blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Du behøver altså ikke give ham store mængder mælk dagligt og med de 250 ml mælk via grøden, så er han allerede godt på vej:o) Med amning ved siden af, så er han faktisk fint dækket ind på nuværende tidspunkt.
Med hensyn til sovevaner så lyder det som en rigtig god idé at lade ham sove på eget værelse og lære ham det. Det er vigtigt at han her er vant til at blive puttet og sove i sin seng og kender den som et trygt sted. Han skal forbinde sin seng med at sove, men noget trygt og rart. Det vil gøre det lettere for ham at falde i søvn, selvom sengen står i et andet værelse.
Du kan sagtens amme ham inden han skal sove og så kan du putte ham. ...
... Det vil være fint at introducere en godnathistorie her, hvor han ligger i sin seng og du læser lidt højt for ham, nusser ham lidt, holder ham i hånden osv. så han trygt falder til ro.
Du skal naturligvis se hvordan han reagerer på det, om han græder og hvad det er for en gråd han har - utryghed og angst for at sove alene eller protest mod at dagen slutter og at skulle sove nu ... Du skal handle forskelligt alt efter hvad det er. Det kan også være at han søger underholdning, hopper rundt osv. Børn kan reagere meget forskelligt - i første omgang må I forsøge og så må vi drøfte, hvordan I så skal forholde jer, alt efter hvad der sker.
Om natten må du på samme måde vurdere om det er dig, der skal stå op, vugge ham blidt, om det er nødvendigt at give ham brystet kortvarigt og putte ham i egen seng igen eller om det er bedre at far tager over. Han forbindes ikke med amning og det er derfor udelukket. Derimod kan han give masser af fysisk kontakt, nærhed osv.
Det er fint at forsøge nu, men den alder han har. Jeg synes det må komme an på en prøve:o)
Det er altid rigtig hårdt at aflevere sit barn, hvis man oplever at de græder og er kede af det. Du skal dog også se på, hvordan han reagerer når du henter ham og hvad dagplejer fortæller. Er han glad derhenne, falder han hurtigt til ro, leger han når du henter ham og oplever du at han tager del i det der sker? Det fortæller noget om at det er okay for ham at være der og at det er selve afleveringen der er svær. Og sådan må det gerne være. Sådan kan børn have det i perioder.
Det er naturligvis ikke godt, hvis barnet græder ulykkeligt hele tiden, kalder på mor, ikke vil lade sig trøste af dagplejer, ikke kan slappe af og bare være der - så må man prøve at finde ud af hvad det handler om. Men hos jer, lyder det som om at han trives, når han først er der og som sagt som om at det er selve afleveringen der er svær for ham.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre og rigtig mange tak for dine pæne ord til mig:o) Knus herfra - det skal nok gå alt sammen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

