Svar: Tidlige morgener og ingen appetit
Kære Karoline
Det er rigtig dejligt at høre at Albert trives med vuggestuen og det lyder også passende med kun en lur dagligt.
Du fortæller at han falder i søvn omkring kl. 19, sover til kl. 05 - det vil sige sover 10 timer om natten. Om dagen tager han en lang middagslur på ca 3 timer og han sover således ca. 13 timer i døgnet.. Det er super, helt perfekt og alderssvarende og jeg tænker derfor at han vågner om morgenen, fordi han faktisk ikke behøver sove mere.
Hvis du vil ændre på hans tidlige morgenrytme, så er det en god idé at ændre på søvnen og rytmen hele dagen igennem. Det vil sige at hans middagslur skal kortes lidt ned og hans skal puttes lidt senere dag for dag. Det tager tid og det er især den tidlige morgen der er svær at ændre på, så lidt tålmodighed må der til, men det er måden at ændre tingene på. Afkorte middagsluren med 15 minutter og forlænge puttetidspunktet med 15 minutter aften efter ...
... aften.
I begyndelsen vil han fortsat vågne tidligt og vil således komme i søvnunderskud, derfor kan det være lidt hårdt at gå disse dage igennem. Men på sigt vil hans samlede søvntid altså godt kunne flyttes - han sover jo som han skal, bare på nogle tidspunkter, som ikke passer jer forældre så godt ...
Med hensyn til hans appetit, så synes jeg det lyder helt okay det du fortæller. Lad ham smage fra din tallerken, hjælp ham med at spise og give ham lidt ekstra omsorg - hvis han er træt og fyldt med indtryk så orker han næsten ikke aftensmaden, men hvis man får lov til at sidde på skødet og bliver madet lidt fra mors tallerken, så glider der ofte alligevel lidt ned.
Han er jo ikke en dreng der lider nød, han trives, vokser osv. og har det generelt godt. Så lad ham bare være lidt selektiv. Se på hans indtag over flere dage, så er der sikkert gledet noget ned fra de fleste fødevaregrupper.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

