Svar: Ligger lang tid og roder rundt i sengen
Kære Tanja
Jeg synes det må komme an på en prøve med flaske om aftenen. Du kan godt forsøge med grøn allomin og det kan godt mætte mere end modermælk. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter og det betyder at børn der får flaske ofte spiser med lidt længere intervaller end børn det bliver ammet. En flaske inden sengetid, kan derfor godt have en god effekt på søvnen - nogen garanti er der dog ikke.
Alternativet er at forsøge med en flaske vælling, det bruger mange familier også. Det kan mætte lidt mere end modermælkserstatningen gør.
Det kan evt. være en løsning at tilbyde Silke flaske når hun ligger i sin seng, så hun ikke oplever at skulle flyttes, når hun er færdig med at spise, men kan få lov at falde i søvn, hvor hun ligger ...
Det lyder som om at Silke lige nu gennemgår en stor udvikling og det lyder faktisk rigtig fint med den måde du tackler det på. Det er rigtig godt at du forsøger at putte hende i egen seng, så hun fortsat forbinder det at skulle falde i søvn med at ligge der og så er det fint og omsorgsfuldt at du holder hænderne på hende og søger at berolige hende og få hende til at slappe af motorisk.
Hendes uro skyldes nemlig sandsynligvis at hun nu er så god motorisk at hun får trillet rundt og lagt sig i forskellige stillinger, men hun er stadig ikke god nok til at blive lagt rigtigt og hun har brug for at du hjælper ...
... hende med at finde en stilling som er behagelig og rar for hende. Det er altså en fysisk uro hun har.
Derudover kan det sagtens være lidt begyndende separationsfase, en øget tilknytning til mor - for at kunne separere sig skal man også være tæt tilknyttet og derfor er det meget normalt at man især i 7-10 måneders alderen oplever barnet mere 'morsyg', pylret, fysisk omklamrende osv. Det er ofte især i den periode, hvor barnet begynder at kravle og således rent fysisk bevæger sig væk fra mor, at man mærker dette tydeligt.
Forsøg at bibeholde hendes rytme om dagen, som lyder rigtig god og fin. Det er vigtigt at starte dagen til samme tid uanset om det her hverdag eller weekend og det er rigtig vigtigt at I forsøger at tilbyde mad på faste tidspunkter, prøver at putte hende til formiddags- og middagslur osv. så der kommer helt fast ro og rutine omkring disse ting.
Når hun protesterer mod at skulle sove om dagen, så prøv i første omgang at trille hende en tur. Lad hende sidde op i barnevognen, nyde verden, suge indtryk til sig og put hende så først, når hun viser sig parat til det.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, selvom der måske ikke er mange løsningsforslag, så tænker jeg at det må hjælpe jer at vide, hvad der foregår ...
Tandfrembrud kan naturligvis heller ikke udelukkes, men i 1½ måned - så lang tid plejer det nu ikke at vare:o)
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

