Brev:
Putning og søvn - 20 mdr.

Kære Helen
Mange tak for dit svar for nylig. Ja, så skriver jeg til dig igen. Jeg er rigtig glad for din brevkasse - det er rart at ha' en at skrive til, når man har brug for et godt råd.
Siden jul har vi kunnet lægge vores dreng i seng uden problemer. Vi læser et par bøger, synger og siger godnat. Det er sjældent, vi skal ind hos ham flere gange. De sidste par uger er han begyndt at hoppe ned fra den sofa, vi sidder i (har en lille sofa i hans værelse - når vi har læst, kommer han ned i sin seng, og så synger vi). Og han går så hen og åbner døren og går ind i stuen.
Indtil for nogle dage siden, har jeg kunnet hente ham tilbage i seng uden problemer. Men de sidste dage har han ikke villet tilbage i seng. Jeg har så lagt ham tilbage i seng alligevel, og er blevet længere hos ham og har synget og prøvet at få ham til at falde til ro, man han har været meget ked af det. I dag gik jeg ud og gik så tilbage til hans værelse ca. hvert 3 minut. Det tog faktisk ikke så lang tid, før han faldt i søvn, men han var ked af det. I går hvor ...
... jeg var meget hos ham, og hvor jeg også tog ham op på et tidspunkt, tog det lang tid for ham at falde til ro. Skal jeg fortsætte med at gå frem og tilbage til hans værelse, selvom han er ked af det? Jeg synes bare, det er svært, når han står og rækker hænderne op mod mig.
Min kæreste og jeg skiftes til at lægge ham. Når min kæreste lægger ham, er det også ham, der går ind til ham, hvis han bliver ked af, eller han skal have noget at drikke senere på aftenen. Og når det er mig, der putter, går jeg ind til ham senere, hvis han vågner. Da min kæreste havde lagt vores dreng for nogle dage siden, og han var gået ud igen, kaldte vores dreng mor flere gange. Min kæreste gik ind til ham efter et stykke tid, men jeg fik dårlig samvittighed, da han kaldte på mig. Er det forkert, at jeg ikke går derind, når det er mig, han kalder på?
Vores dreng er meget glad for røget laks - vi får det ca. en gang om ugen. Jeg har så lige hørt, at man ikke skal spise laks mere end en gang om måneden. Er det rigtigt?
På forhånd mange tak.
Venlige hilsner
A
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.