Brev:
Lidt tanker fra en travl mor

Kære Helen.
Så er vores dejlige dreng blevet 8 mdr og alt går så hurtigt.
Han er bare en helt fantastisk dejlig, glad, nysgerrig og super god dreng (det synes enhver mor jo vores børn de er)!!!! Han er meget aktiv kryber/kravler, vil op og gå med os i hånden, står selv ved sofa, sidder meget stabilt (har gjort det 2 mdr nu) og leger med sig selv og os. Han elsker opmærksomhed, men er også rigtig god til at sidde selv og undersøge ting, mens jeg kan lave andre ting.
Uden at være ekspert (men det er man vel på sit eget barn), så vil jeg sige at han stortrives og udvikler sig flot. Han har altid haft en god rytme i hverdagen og sovet fuldstændig igennem uden mad siden han var 5 mdr. Jeg har aldrig haft bøvl med hverken amning, søvn, gråd eller overgang til mad. Han er bare med på det hele, men hans signaler har også altid været super klare, så der var ikke så meget at tage fejl af når han siger fra eller til... Det eneste som har været en udfordring er at han har gylpet voldsomt, men de er nu blevet MEGET bedre og gylper kun lidt nu når han er træt.
Vores dag ser således ud:
6-6.30 vågner og putter lidt hos os
6.30-7 Morgenmad Havregrød med frugtmos og lidt sødmælk af kop
ca 8-8.30 180-200 ml mme og ud og sove ca 1,5-2 t
ca10-10.30 vågner og får lidt frugt eller lidt brød at gnave af. vand af kop
ca 11.30 frokost 1-1,5 rdt rugbrød med forskelligt smørbart pålæg (fiskedusserne har lavet vildt godt makrel og rogn blandet sammen) hertil vand af kop
ca 12.30 middagslur 1,5 t
ca 14.30 eftermiddagssnack lidt rugbrød med smøreost div. frugt evt mos eller grød (har før givet ham 180 mme og lidt frugt) vand af kop
ca kl 16.00 en lille lur 1/2 time når vi har fodret ænder
ca kl 17.00 Aftensmad grøntsagsmos med kød eller fisk. Nogen gange blendet grovpasta med grønstager og kød. Sødmælk af kop
kl ca 19.00 putteritual med 240 mme og en lille sang i gyngestol på værelse sover senest 19.30.
Han falder selv i søvn alle gange og kan sagtens ligge vågen i seng om aftenen, når vi går ned efter putteritual og så tjekker ham en halv time efter, så sover han som en lille engel.
Jeg ...
... er lidt i tvivl om han får nok mælk. Skal jeg stadig bibeholde en lille flaske mme ved eftermiddagssnack og så skrue lidt ned for mos, brød, eller grød et par mdr endnu. Han er jo kun 8 mdr?
Må han snart komme over i næste autostol? Han vejer 10,5 og er 80 cm. Den lille er han altså snart svær at få ned i. Hvad med cykelstol?
Ved godt jeg har skrevet meget om ingenting. Jeg er nok lidt i tvivl nogengange om jeg nu gør det hele godt nok, fordi jeg tager lidt 'let' på tingene og ikke går og bekymrer mig hele tiden. Jeg er sådan en mor hvor oscar gerne må blive beskidt og undersøge ting. På stranden får han lov at være i sandet og herregud hvis han får lidt sand eller jord i munden. Han elsekr jo at undersøge det hele. Jeg ved da godt at der er risiko for bakterier, men det er der da også på gulv inde i hus. Jeg kan ikke beskytte ham mod alt og pakke ham ind i vat.
Men så igen er han jo ikke så gammel. Nu er det heller ikke sådan at Oscar putter alt i munden mere. Han undersøger ikke så meget med munden, som han gjorde før. Nu skal alting vendes, drejes, kigges på og røres ved og en gang i mellem i munden. Jeg holder jo øje med ham....
Føler måske nogen gange at jeg burde have nogle flere bøger liggende og læse i. Jeg søger lidt information en gang i mellem og læser meget her hos dig, men ellers tager jeg det som det kommer, meget ligger jo inde i ens hjerte. Kærlighed frem for alt og en god intuition...
Ved jo godt at du ikke kan sige jaja du er en god mor. For det er jeg...... men alligevel så kommer der en lille stemme en gang i mellem; Er du god nok som mor?
Jeg er også startet i skole da Oscar var 4,5 mdr. Men det er bare gået super fordi jeg har en kanon mor, svigermor og mand!!!! Og min søn bare selv er så god at jeg jo har kunnet læse om aftenen.
Lige nu har jeg eksamenstid, arbejder 3-4 aftener om ugen og min lille dejlige søn at se til og fantastisk ægteskab. Måske jeg bare lige stresser lidt, men jeg sørger altid for at have en masse kvalitetstid med Oscar hver dag!!!!!
Sikke en lang mail. Håber det er ok og jeg skulle nok bare lige lette mit hjerte....
Kærligst Majken
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder