Svar: Lidt tanker fra en travl mor
Kære Majken
Det lyder så dejligt og fint alt det du fortæller. Når jeg ser din beskrivelse af lille Oscar, så tænker jeg at han lyder til at være en rigtig god og dejlig dreng, der er i gang med en fin og sund udvikling og som stortrives på alle måder. Han har det rigtig godt - med dig som mor:o)
At han altid har sendt tydelige signaler og været let af aflæse er dejligt og gør naturligvis tingene lidt lettere, - det kræver dog stadig at du er i stand til at aflæse hans signaler og finde ud af hvad han vil eller ikke vil - og det er du god til.
Du er også rigtig god til at lytte til dit hjerte, lægge mærke til alt det du ser hos din dreng, det du fornemmer omkring ham. Ikke bare om han tager på, vokser, udvikler sig, får det rigtige mad osv. men også hvordan han reagerer sammen med andre, om han virker tryg, glad og tilfreds med livet i almindelighed - og det gør han. Netop derfor har du ikke behov for at søge en masse oplysning, læse en masse bøger - det ville du ganske givet gøre, hvis du var i tvivl om hvordan han havde det eller hvis du følte at han have det dårligt. Men du er ikke i tvivl, inderst inde ved du godt at han stortrives og det er rigtig dejligt.
Den indre stemme og spørgsmålet om, hvorvidt man nu gør det godt nok som mor, den vil altid være der. Den har vi alle. Det er faktisk den der gør os til mødre, gode mødre. Vi ønsker jo at gøre det bedste for vores børn, vi ønsker at bringe dem godt i vej, ønsker dem et langt og lykkeligt liv, at de må vokse op som stærke mennesker med glæde i livet, der på en god måde er i stand til at møde de udfordringer der kommer ... vi vil dem det så gerne, så derfor er vi nødt til jævnligt lige at tænke, - gør vi det nu godt nok.
Og det er vigtigt en gang imellem at stoppe op og gøre sig disse tanker. Lige sætte sig ned, få prioriteret i nogle ting, huske at fortælle manden, børnene, familien, hvor fantastiske de er og hvor stor pris vi sætter på dem.
At være en travl mor gør ikke nødvendigvis en til en dårligere mor, ...
... måske bliver vi lidt bedre mødre, fordi vi prioriterer tiden sammen på en anden måde og nyder nuet, når det er der ...
Med hensyn til dine spørgsmål så synes jeg du skal bibeholde mme om eftermiddagen lidt endnu - ikke meget og det er fint at han får lidt frugt også - det er godt, hvis han når op på 500-600ml mme dagligt og når han så er 10 måneder, så kan du skrue ned så indtaget ligger på ca 400ml, som sikrer ham hans jernbehov indtil han er et år. Planen for dagen ser i øvrigt rigtig fin ud.
Med hensyn til autostol, så skal du skifte, når du fornemmer at han er ved at vokse ud af stolen. Det handler ikke om hans alder, men om hans vægt og længde og det lyder som om at han er en stor dreng og at det derfor godt kan være relevant at skifte nu.
Den næste autostol I skal have vil han kunne bruge i nogle år, det anbefales fortsat at vælge en bagudvendt stol og det er en rigtig god idé at tage ham med i butikken og prøve forskellige modeller, for at finde ud af, hvad der passer bedst til jeres dreng og jeres behov.
Cykelstol vil de fleste børn begynde at kunne sidde i når de er 9-10 måneder gamle. Her sidder de stabilt nok. Problemet her kan være at det er svært at finde en cykelhjelm der er lille nok, men det er muligt. Vælg en cykelstol, som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet og man kan overveje om ikke en frakkeskåner på hjulene er en god ide.
Stolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er mere sikkert, end hvis den kun er spændt fast til cyklens bagagebærer. Selerne til at spænde barnet fast i stolen skal være H eller Y formede - det er de mest sikre. Vælg en cykelstol, der er DS mærket. Det betyder, at stolen lever op til strenge sikkerhedskrav. Tjek at dit barns vægt passer med den vægt stolen er beregnet til at kunne bære.
Tak for alle dine tanker, jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med eksamen og sender dig et stort knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

