Annonce

Annonce

Svar: Hyppig amning, skemad og powernaps


21. maj 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Signe

Tak for dit brev og dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig:o) Når jeg ser din beskrivelse af din dreng, jeres amning og dagligdag, så tænker jeg at det hos jer går rigtig fint og I er på rette vej. Børn ændrer sig hele tiden og lige nu lyder det som om at din dreng er så opmærksom på verden at han simpelthen ikke har tid til at sove tiden væk og derfor powernapper han flere gange dagligt, i stedet for at tage et par længerevarende lure. Det vil højst sandsynligt ændre sig igen ...

Planen for dagen er umiddelbart fin, men der skal dog ske lidt småjusteringer med den alder din dreng har nu. Han skal til at have meget mere rigtig mad, familiemad, kød og fisk i grøntsagsmosen, brødskorper i hånden, sovs osv.

Det anbefales ofte at starte med kartoffelmos, men det er faktisk sådan at netop dette virker lidt forkvalmende på nogle børn. Derfor synes jeg at du skal forsøge at lave mos af alle andre slags grøntsager og forsøge at undvære kartoffel.

Grøntsagsmos kan være af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er en fordel at begynde med hakket kød, som fås i mange variationer, men du kan i princippet bruge alt slags kød. Det bør dog koges og hakkes meget fint. Du kan bruge kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Børn kan tit godt lide de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hans mos lidt smag ved at bruge det. Du må også meget gerne give ham ris og lignende om aftenen, ris indeholder ikke gluten og er således okay. Det vil også gøre at han skal til at tygge lidt og arbejde med maden i munden på en anden måde.

Du kan købe grød og mos som er industrielt lavet og du kan give ham mad, som du selv laver. Nogle gange er det praktisk at bruge det man køber, når I f.eks. skal ud eller til frokost en gang imellem. Men om aftenen er det oplagt at tilbyde ham mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Rester fra aftensmaden kan også gemmes og gives til frokost næste dag.

Det er en god idé at forsøge med ...


Annonce

... havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, men hvis det er for tidligt for ham, så er det helt okay at du køber disse produkter specielt til børn i hans alder. Der er den næring i, som han har brug for og lige nu handler det meste om at han skal lære at spise godt og det skal være rart for ham. Det må ikke forbindes med noget ubehageligt at få skemad ... Måske en havregrød til babyer i pulverform er bedre for ham end den hjemmelavede lige nu og så fred være med det!

Hvis du vil forsøge at ændre lidt på dagsrytmen, så vil det være rigtig fint at du forsøger at holde dig til 2 lure og evt. en powernap sidst på dagen. For at nå frem til dette skal du overveje om du kan flytte morgenluren, så han puttes senere og senere og det tilsidst bliver til en formiddagslur. Det vil være helt passende, hvis den ½ time morgenlur og ½ times formiddagslur blev lagt sammen til 1 times lur - modsat kan man så sige, at han jo sover det han skal, og hvis det fungerer fint sådan, så fred være med det ...

Du kan også overveje om du skal forsøge at starte dagen med grød i stedet for amning ... det var også en mulighed:o)

En plan til et 6 måneders barn kunne så se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng og sover på den måde lidt videre.

Morgen 8: Havregrød, øllebrød eller måske lidt flerkornsgrød, evt med lidt frugtmos, vand af kop

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover en lille times tid

Frokost 12: Grøntsagsmos og begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Det kan være mos fra glas eller en rest fra aftensmaden. Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. Vand af kop.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Ammes og puttes til middagslur 13-13.30 og må her gerne sove et par timer. Sover han meget kortvarigt vil han naturligt have behov for en powernap om eftermiddagen, sover han en lang lur, vil han måske begynde at springe powernappen over.

Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes lidt frisk frugt i hånden eller lidt frugtmos, vand af kop

evt. powernap ...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Lidt sovs til smag, mos af flere smagfulde grøntsager, vand af kop.

Puttes til natten med amning mellem 19-20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 24-06: Forsøge at sove uden bryst om natten, det har I begge brug for og ernæringsmæssigt behøver han ikke længere mælk midt nat. Prøv derfor om du i stedet for at lægge ham til, kan hjælpe ham med at blive lagt i en bedre stilling, nusse ham lidt osv. og få ham til at sove uden brystet. Far kan evt. tage over.

Jeg håber ovenstående giver dig en plan over hvordan du kommer lidt videre frem, rigtig meget held og lykke med det:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce