Brev:
Amning - 10 mdr.

Hej Helen.
Jeg har lige skrevet til dig vedr. dagplejestart, søvn og amning og er rigtig glad for dig meget grundige svar. Man får sandelig valuta for pengene her :o)
Det eneste jeg ikke helt er afklaret med er amningen. Det er i forhold til at hun dårligt tåler komælk og du foreslog at jeg for at dække hendes kalkbehov kunne amme hende 3 gange dagligt. Der hvor det er et problem er, at jeg engang imellem har nattevagter, og således ikke kan amme hende sen aften. Det kan selvfølgelig også blive et problem med den tidlige ønskede amning (05-06), men det problem må vi se om vi kan løse med at hun engang imellem får lidt grød af faren der, det er nemlig ikke så ofte jeg har nattevagterne, men det kan jo alligevel godt være forvirrende for hende at hun nogen gange får og andre gange ikke.
Samtidig med gør det at jeg ofte vil løbe ind i problemet hvis jeg skal til nogle andre ting om aftenen som ikke lige har med arbejdet at gøre, så på den måde synes jeg at det er meget bundet at skulle give hende aftenamningen. Hun er nemlig meget vanemenneske og jeg ved, at faren nærmest ikke kan putte hende uden at jeg giver hende bryst inden, hvis hun først vænner sig til det igen. Det ville jo ikke være noget problem, hvis hun kunne få modermælkserstatning, for så ville faren eller andre bare kunne give hende en flaske de gange jeg ...
... ikke kunne være til stede.... Men som sagt kan hun ikke tåle MME og det hun kan tåle (profylax og nutramigen) nægter hun som sagt fuldstændig - selv efter en lang periode med forsøg på tilvænning.... Kan du se mit problem?
Aner ikke hvordan jeg skal løse det! - Skal lige siges at da hun fik bryst morgen, middag, eftermiddag, til aftenputning, sen aften og nat stadig ikke sov bedre, så i forhold til søvnen tror jeg ikke det ville hjælpe, men det ville det jo så i forhold til kalken. Men det må jeg snakke med lægen om.
Slutteligt kan jeg fortælle at jeg nu for 3. dag i træk har afleveret Milla i dagplejen. Det er en SUPER dagplejemor hun har fået og jeg har de 2 første dage fået billeder med hjem og kan se at Milla trives. Hun har endnu ikke grædt overhovedet, men bliver glad når hun ser mig, omend hun stadig gerne vil lege videre når vi har sagt hej. Skønt med en tillidsfuld datter.
Dog føler jeg at min arm er amputeret :o) - Der mangler i hvert fald noget herhjemme, selvom hun kun har været afsted 2-3 timer ad gangen. Men det virker i hvert fald til at gå rigtig godt. Sover meget uroligt, men der er jo også mange nye indtryk at fordøje. Skal sove der for første gang imorgen, så nu må vi se om min frygt for at hun ikke vil sove bliver gjort til skamme.
Med venlig hilsen, og endnun engang tak for en kanon brevkasse - Lene!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.