Svar: Lidt af hvert...
Kære Tina
Det gør mig ondt at høre at I skal gå i uvished. Selvom det aldrig er rart at få en diagnose på sit barn, så er der trodsalt en eller anden tilfredsstillelse i det, fordi man så får en forklaring. At mærke at ens lille pige ikke trives og man ikke kender årsagen, - det er næsten ubærligt og det er den situation I står i.
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og jeg må sige at det lyder som om at du gør det rigtig godt. Det er dejligt at du forsøger at holde fokus på de gode ting - hun tager nu lidt på, hun kan ligge lidt mere på maven fordi hun kan ligge på sin lamaze drejeskive, og du fornemmer helt klart at du kan berolige og betrygge hende ved at holde hendes hænder tæt til kroppen. Det er rigtig godt og det er så fint, alt det du gør.
Hun sover faktisk meget af sin alder og du bliver her nødt til at lade hende styre sit behov. De fleste børn på Sif's alder sover ikke mere end godt 15 timer i døgnet i gennemsnit, nogle sover således lidt mindre, andre lidt mere, men altså en del under hvad hun sover. Det er naturligvis også et signal til jer om at et eller andet gør, at hun har behov for mere ro og der er naturligvis også en årsag til at hun skifter så hurtigt humørmæssigt og let bliver overstimuleret ...
Normalt vil man sige at børn på Sif's alder sover 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Dagslurene vil til sammen måske vare 5-6 timer og om natten vil hun sove ca 10 timer. Naturligvis afbrudt af mad. Jeg håber dette kan give dig en nogenlunde rettesnor og sover hun så mere, ja så er det fordi hun har behov for det og sådan må det være:o)
Med hensyn til mad og vælling, så er det jo en opvejning af mange ting. Man skal naturligvis ikke starte før barnet er parat og der kan være noget fornuftigt i at holde lidt igen, så hendes mave og tarmsystem kan kapere det. Hun har ikke brug for maveproblemer, problemer med forstoppelse eller lignende - det er bedre at hun bruger sine kræfter på noget andet ...
Til for tidligt fødte regner med den alder, som ligger midt imellem terminsdatoen og den faktiske alder. 16 dages ...
... fortidlig fødsel regner man dog ikke som for tidlig fødsel og der er i forhold til dette normalt ikke problemer med introduktion af skemad eller vælling. Hun var jo også en stor pige, da hun kom til verden:o) Derfor vil man her sige at du tidligst kan begynde når hun er 4 måneder biologisk alder - altså 4 måneder fra den 25 januar.
Hvis dine overvejelser går på om hun kan øge sin vægt yderligere ved at blive tilbudt lidt anden mad, så er dette en god og relevant overvejelse og være reelt nok. Du kan godt forsøge med lidt vælling, du kan også forsøge med rigtig skemad, starte med 4-5 små skefulde grød og så øge hende meget langsomt over en lille uges tid. Det kan være bedre at tilbyde hende ½ dl grød og så følge efter med flaske, fremfor at tilbyde hende 1 dl. grød og hun så efterfølgnede ikke drikker sin mælk ... Med mindre det viser sig at hun trives bedre med en lidt større mængde grød i maven og så alligevel er i stand til at indtage sit mælkebehov på andet tidspunkt - igen må det her vurderes helt individuelt, fordi hun har de problemer hun har.
Man kunne jo godt forestille sig at hendes refluksproblemer ville blive anderledes og at hun således generelt ville få det lidt bedre ved at få lidt skemad. At få lidt skemad + mælk kunne måske være for meget og det ville komme op igen, hvorimod en større portion skemad måske ville blive i maven og dermed tilføre hende ekstra næring.
Du skal prioritere din tid og jeg synes derfor du skal overveje meget, hvorvidt du lige nu vil bruge kræfter på at lave mad selv eller om du skal købe produkter til hende. Fordelen ved de industrielle produkter er at du kan lave meget små mængder af gangen, du er sikker på næringsindholdet og konsistensen er ofte så lind og fin at børnene elsker det. Du kan altså med god samvittighed godt prioritere din tid, ved at tilbyde 'færdigmad' ...
Du må blive ved med at svøbe hende, skærme hende og lytte til alle de signaler hun sender. Det er ikke nogen nem opgave hos jer, og jeg håber at I har nogen omkring jer, der forstår det og støtter jer ...
Jeg håber mine tanker her hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

