Annonce

Annonce

Svar: Hvordan bør nyfødte sove?


23. maj 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære nye mor

Dejligt at høre at graviditeten går stille og roligt fremad og at I nu er ved at gøre de sidste til klar til den lille:o) Det bliver en dreng, kan jeg forstå .. dejligt!

Spæde børn kan godt lide at blive puttet og ligge tæt. Det betyder at de godt kan lide at blive svøbt i enten dyne eller tæppe. Det minder dem om tiden i livmoderen, hvor de hver gang de har sparket eller strakt deres arme er stødt ind i mors maveskind. De er vant til at ligge i en lille hule og derfor er det trygt og dejligt for dem, at blive svøbt og ligge på lidt trang plads, når de er helt små.

Jeg kan ikke se hvor stor jeres babyseng er, det kan sagtens være at I med det samme kan lægge jeres dreng der, måske kan den så tætnes lidt i siderne med en sengrand eller lignende, så I på den måde får den lavet lidt mere huleagtig. Nogle sætter også en himmel over fordi det kan være med til at skærme - det er altså ikke kun for at de skal se yndig ud:o)

Ellers er det fint med barnevognskassen, i Danmark bruger mange en lift i barnevognen de første måneder og barnet sover også i liften indendøre ...

Du kan putte ham med en dyne eller et tæppe, det afhænger helt af hvor varmt det er hos jer. Man anbefaler normalt melelm 16-20 grader i soverum og i øvrige rum, kan det jo efter vind og vejr godt være varmere. Det man skal være opmærksom på omkring små ...


Annonce

... børn er at de afgiver meget varme fra især hovedet og maven. Deres temperatur-reguleringscenter er meget umodent og der er en risiko for at små børn kan blive overophedet. Netop overophedning er en faktor man medtænker i forbindelse med vuggedød.

Vi har i DK tre enkle råd i forhold til vuggedød:

- Læg dit barn til at sove på ryggen og sørg for at barnets hoved drejes skiftevis til højre og venstre side, så barnet undgår lejringsbetinget skævt kranie.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

- Lad være med at ryge under graviditet - og undgå tobaksrøg i hjemmet. Det gælder i hele hjemmet, i alle rum, som barnet opholder sig i. Røg som sidder i gardiner, tøj osv. kan også påvirke et lille barn.

- Lad ikke dit barn få det for varmt, når det sover. Du skal være opmærksom på hvordan dit barn føles i nakken og på brystkassen. Hvis barnet er svedet, har barnet det for varmt og skal afklædes. Barnet skal som sagt sove køligt men uden at få træk. Det skal ligge på et fast underlag og det skal ikke pakkes tæt i dyner eller tæpper. Du kan starte med at svøbe din dreng og når han så sover, så letter du på svøbet, så han ikke ligger pakket tæt - eller som man gør, hvor du bor, lader ham sove under et tæppe der er pakket rundt om madrassen..

Jeg håber ovenstående er svar nok på dine spørgsmål, fortsat held og lykke med det hele - glæder mig til at høre, hvad han er for en lille en:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce