Annonce

Annonce

Svar: Bange for høje lyde


23. maj 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Pernille

Hvor sjovt, den har jeg altså ikke hørt før - at vi sundhedsplejersker kan mærke på børns hoveder om de snart begynder at gå :o) Hvad skulle sammenhængen lige være der? Nej det kender jeg ikke til, men jeg skal da prøve at spørge nogle af mine kolleger ...

Høje lyde er skræmmende for børn fordi de ikke kan sætte dem i forbindelse med noget. Man bliver bange for ting man ikke forstår. Det kan være alt lige fra en høj latter (nogle mennesker griner f.eks. meget højt og det kan få små børn til at begynde at græde). Det kan også være lyde fra en motorsav eller bare mange lyde, larmene ting i hverdagen, raketter nytårsaften kan også være utroligt skræmmende for børn eller lydende i et cirkus. Det er således helt normalt at din datter er gået fuldstændig i panik da hun hørte motorsaven.

Med den alder hun har er det helt naturligt at hun også efterfølgende er mere på vagt og kryber op på dit skød. Det er jo et sundhedstegn at hun gør det og du skal prøve at se det som sådan. Det er rigtig fint at hun søger sin trygge base, for derfra tør hun møde den store og farlige verden. Hun føler sig sikker på at du kan passe på hende.

Det er på samme måde rigtig fint at hun er i stand til at bruge sin dagplejer, når mor ikke er til stede og det skal nok komme stille og roligt. ...


Annonce

... Som dagplejer også har sagt, så sker der hele tiden små fremskridt. Det bedste I kan gøre er derfor at støtte hende og berolige hende, når der er høje lyde, forklare stille og roligt hvad det er, at hun ikke skal være bange osv. at det er helt okay.

Hvis I kan få hende til at se på tingene sammen med jer, imens I beroliger så vil det være fint. Det kan være at se på afstand - se gennem vinduet på at de saver i træerne uden for eller se gennem vinduet på fyrværkeriet i stedet for at stå ude midt i det ... På samme måde som hun skal have lov til at sidde på skødet, når I er sammen med andre børn, studerer lidt på afstand og tage mod til sig, turde bevæge sig lidt væk fra jeg og ud til de andre børn. I begyndelsen er det fint at sidde på skødet, så kan hun begynde at sidde ved fødderne og tilsidst tør hun bevæge sig længere og længere væk.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Med hensyn til at lære at spise med ske, så er de fleste børn 16 måneder inden de helt mestrer dette. Der er dog børn som sagtens kan før og du må lade hende forsøge. Kaj Bojesen har blandt andet lavet en ske, med et rundt håndtag, som kan være lettere for børn at holde ved og dermed lettere at føre til munden uden at vende den omvendt.

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke:o) Tak for dine pæne ord om hjemmesiden ...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce