Annonce

Annonce

Svar: Mad i stykker og viser mere og mere egen vilje


23. maj 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Trine

Det er meget forskelligt hvor små eller hvor store stykker børn kan tygge. Nogle børn kan fint klare små stykker på 1x1 cm, andre børn kan kun klare det halve og atter andre har ingen problemer med at få 1/4 stykke i hånden og bide små hapsere af.

Det lyder som om at Jimmi har nogenlunde styr på det. Prøv derfor at lave stykker som han gør og se hvad der sker. Du fortæller at du lægger hapserne på bordet og det lyder som om at Jacob endnu ikke helt har forstået, hvad det går ud på. Prøv derfor i stedet for at give ham hapserne i munden - læg dem over i siden af munden, så kan han tygge med gummerne. Hvis han får dem lige ind i munden, så er det sværere at få dem tygget og risikoen for fejlsynkning er dermed større.

Hvad der skal til for at luftrøret blokeres afhænger helt af hvad det er. F.eks. er det meget problematisk med peanuts til små børn. Formen på peanuts kan gøre at de kan kile sig fast ved luftrøret, hvis barnet synker nøden uden at tygge den først. Modsat vil de fleste børn godt kunne klare at synke en godt kogt pastaskrue, som jo er større end en nød, men på grund af den længere kogning er meget blød.

Ud over at give ham hapserne med fingrene, så kan du også forsøge med en gaffel, det kan han fint lære med den alder han har. Du kan hjælpe ham med at få hapserne på gaflen og så kan han føre gaflen til munden eller med fingrene tage maden fra gaflen og putte i munden, - sådan gør nogle børn i begyndelsen.

Kogte ærter, majs, gulerod i små stykker (du ved man kan købe frostposer med disse i) kan være en god øvelse. Farverne appellerer og han kan øve sig i at tage en ært op med tommel og pegefinger, og putte den i munden. En kogt ært og en kogt majs, burde ikke sætte sig fast i halsen.

Vælg også blød frugt som appelsin, kiwi, blommer og forskellige bær - f.eks hindbær er godt at øve sig på. Hvor imod æble er hårdt og knækker der et stykke af, så kan det være svært at styre i munden.

Du skal derfor prøve at vælge lidt ud og stille og roligt i takt med at I begge finder ud af at det sagtens kan lade sig ...


Annonce

... gøre at spise mad i stykker, så bliver han bedre til teknikken, I bliver mere rolige og så går det rigtig fint.

Med hensyn til temperament og egen vilje, så hører det alderen til og når han protesterer mod at blive lagt på puslebordet, så er det et udtryk for at han selv vil bestemme, at han selv vil deltage. På samme måde kan han nu begynder at protestere over at skulle have tøj på, lukker munden når han skal spise, fordi han selv vil forsøge sig osv.

Det bedste man kan gøre i denne alder er at finde et kompromis. Det kunne f.eks. være i en periode at gå over til buksebleer, så han ikke behøver ligge på puslebordet, hver gang han skal skiftes, men en gang imellem kan stå på gulvet og få en anden ble på og derefter lege videre. Når han så har afføring, har behov for grundig vask forneden, så må han naturligvis ligge der og sådan må det være. Acceptere det vil han måske mere, hvis han på andre tidspunkter får lov til at slippe.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis han er begyndt at kravle og kravler hen og piller i noget, eller hvis du har ham på armen og han bevidst slår ud efter dig, så må du sætte ham ned eller fjerne ham fra det han er igang med. Det er her vigtigt at lade en handling følge med det nej du giver ham. Ved at lade handling og nej følges ad, så hjælper du ham med bedre at huske det.

Han forstår meget af det talte sprog og vil således godt kunne forstå sætninger som "Kan du vinke" eller "hvor stor er du" eller "Kan du klappe kage" osv. På samme måde vil han også kunne klappe i hænderne for dig, hvis han gerne vil have dig til at synge den fagtesang, hvor I plejer at gøre det.

Han vil også verbalt forsøge at gøre sig forståelig, at sige mmm mam mam eller ma ma kan f.eks. betyde at han er tørstig eller sulten. På den måde kan han altså godt gøre nogle ting for at opnå noget. Men han er ikke udspekuleret - det er ikke sådan at han tænker, hvis jeg nu græder lidt mere, så får jeg nok min vilje ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat til jer alle 3. Og tak for dine pæne ord til mig og omkring hjemmesiden:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce