Svar: Mad, jerndråber, vaccination og laktulose
Kære Karen
Det vil være rigtig fint at du tilbyder din dreng lidt neutral yoghurt af sødmælkstypen og så selv tilsætter lidt frugtmos, friske bær eller lignende. Du kan også komme lidt smuldret brød på eller købe lidt müsli, hvis du kan finde noget med lavt sukkerindhold og uden chokolade ...:o)
Han har stadig brug for modermælk og har her brug for ca 400ml dagligt. Det svarer som regel til 2 evt. 3 amninger i denne alder. Derudover kan han så tilbydes lidt yoghurt, lidt sovs, mælk, ost og lignende der indgår i madlavningen - samlet et mælkeindtag på ca 600ml dagligt. I alderen 10-12 måneder nedsættes til ca 500ml dagligt alt incl.
Det er meget fornuftigt at tilbyde ham jern, når han ikke får modermælkserstatning. Og han skal have fuld dosis. Nu ved jeg ikke hvad type du har fået, men det plejer at være enten 6 eller 8 dråber dagligt der skal gives alt efter mærke. Det burde stå på flasken.
Det kan godt give lidt forstoppelse, men så må du regulere ind med sveskemos, varieret mad, masser af væske og så laktulose.
Han må i princippet få 10ml laktulose dagligt med den størrelsen han har, men hvis 5 ml er nok, så er det fint. Ofte anbefales det at dele dosis i ...
... 2, så han får ½ dosis morgen og ½ dosis aften - men nogle børn trives bedst med at få det hele på en gang og også her må du gøre, som det virker bedst for jer.
Det skader ham ikke at få laktulose, det er langt at foretrække frem for forstoppelse og de problemer det kan give i forhold til børn trivsel. Så bibehold du laktulosen og se om ikke det er godt for ham.
I Danmark vaccinerer vi mod MFR første gang når barnet er 15 måneder og nye regler pr 1. april 2008 lyder at barnet skal have anden vaccination ved 4 år. Hvorvidt man kan gå ind og vaccinere allerede i 9 måneders alderen tør jeg ikke sige, - men jeg tænker dog at hvis lægen har anbefalet det, så må der jo være en grund til det ... Du kan overveje om du vil kontakte statens seruminstitut: www.ssi.dk for at få nærmere oplysning og du må gerne give mig en tilbagemelding, så kan også jeg blive lidt klogere:o)
Planen for dagen ser rigtig fin ud og det er helt passende med amninger formiddag, aften og sen aften. Det giver jo de 3 amninger jeg taler om og det passer således fint at han selv har sagt morgenamningen fra:o) Super når det kan være sådan.
Fortsat held og lykke, håber du er hjulpet lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

