Brev:
Skemad og pylrer

Hej Helen
Tak for dit svar sidst. Vi er ved at ha’ en rimelig rytme med Sebastian, dog svinger hans lure i løbet af dagen utrolig meget, men han kommer ud på ca. samme tidspunkt hver dag. Det er varigheden af lurene, der svinger meget. Han kommer også i seng om aftenen nogenlunde på samme tidspunkt, hvilket går rigtig godt. Han sover fra ved 20 tiden til næste morgen mellem 5 og 6 uden at få bryst. Han vågnede normalt ved 4 tiden og fik bryst, men sov derefter kun til mellem 5 og 6, så jeg prøvede bare at putte ham igen, hvilket er gået rimelig godt. Mine spørgsmål er omkring når han spiser skemad.
Han får 3 skemåltider om dagen. Får øllebrød til morgenmad med lidt modermælkserstatning på. Dette er han utrolig glad for og spiser en rimelig portion. Jeg har også prøvet med lidt havregrød, men det er han ikke så glad for endnu. Til frokost får han fuldkornsgrød med en slags grøntsage i. Det kan være broccoli, ærter, gulerødder, blomkål osv. Til aften får han kartoffelmos med gulerødder eller en anden slags grøntsag. Han har aldrig været så vild med dette, men lige pludselig gik det rigtig godt. Men de sidste par dage er det gået dårligt igen.
Jeg har prøvet at undlade kartoflerne, men det er lige meget. Har også prøvet at bruge risgrød som basis, ...
... og det gik fint. Vi fik blandet mere og mere grøntsagsmos i. Så vi stoppede med risgrøden igen. Det gik fint i nogle dage, men nu gider han ikke rigtig igen. Han sidder og brokker sig stort set hele tiden, mens vi spiser, og han kan indimellem også blive rigtig sur. Han åbner stadig munden, så jeg tror ikke, at det er fordi, at han ikke vil ha’ mere, for han starter også med at brokke sig med det samme, han bliver sat i sin høje stol. Om morgenen går det nogenlunde, der brokker han sig ikke så meget.
Han er også begyndt selv at ville ha’ skeen, så han har fået en ske at sidde med. Men stadig brokker han sig, når skeen med maden på kommer hen til munden. Han får vand flere gange under måltidet. Han får også agurkestænger, som han selv sidder med. Jeg synes, det er rigtig træls, for det er slet ikke hyggeligt at spise.
Hvad kan vi evt. gøre? Er det fordi, han ikke kan lide maden?
Derudover er han noget pylret for tiden og lidt morsyg. Han kan sagtens være hos sin far, hvis jeg ikke er i rummet, men hvis jeg kommer ind i rummet, bliver han pylret og vil over til mig. Han gider heller ikke rigtig lege på tæppet alene for tiden. I hvert fald ikke ret længe af gangen.
Håber du kan finde hoved og hale i det.
Med venlig hilsen
Mor til Sebastian
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.