Svar: Fortsat gyselige nætter
Kære Jeanett
Det er altså nu at I forældre skal prioritere at komme ud, overlade Emil til nogle andre en enkelt nat, så I forældre kan få en sammenhængende nattesøvn og pleje jeres forhold. Det er nu! Det kan ikke udelukkes at det vil gøre en ændring, hvis en anden tager over om natten - nogle gange er det lige præcis hvad der skal til, for at få brudt den cirkel man er havnet i.
Derudover tænker jeg at I måske skal arbejde på at Emil kun sover en gang dagligt, - en middagslur på ca 2-2½ time og ikke mere end det.
I skal medtænke, hvordan I kan gøre sengen, værelset han sover i hyggeligt, så han føler sig tryg og kan sove videre der, selvom han vågner om natten. Jeg vil faktisk foreslå jer at I i en periode har en stor madras på gulvet på hans værelse og der skal han sove. I sidder ved siden af, giver ham masser af nærhed og kontakt, læser en godnathistorie, giver ham evt. en tår lun mælk og en banan og så skal han puttes der.
Når han vågner om natten, så skal han ikke ind i soveværelset. Han skal blive på sit værelse og en af jer forældre må så lægge jer hos ham om natten. På den måde kan han stille og roligt lære at blive på værelset. Lige nu lyder det nemlig som om at han pr automatik forventer at skulle ind til jer og vågner for at komme det. Derfor skal han lære at blive sovende hvor han er.
Det er naturligvis alfa omega at han føler sig tryg ved værelset, sengen og værelset må aldrig bruges som straf eller på anden måde forbindes med noget ubehageligt. Så vil han naturligvis ikke sove der. Døren skal også stå åbent til værelset, han skal have en lille natlampe mv. og man må aldrig true børn med "Hvis du ikke bliver i din seng, så lukker jeg døren" ... Ikke at I gør det, bare for at nævne det. Trygheden er meget vigtig.
I skal naturligvis også sikre jer at han ikke har ondt i ørerne eller andet sted, som gør at han ...
... vågner grædende med kort interval. Det kunne jo godt være. Hvis han kunne have smerter, så kan I overveje om I skal prøve at give ham lidt smertestillende for at se om det giver en ændring. Han kan få lidt panodil mixtur eller en stikpille - prøv at tale med lægen om det.
Det at han er begyndt at gå kan også give lidt uro i benene og i kroppen generelt. Prøv med lidt massage af hans ben og fødder og se om det kan få ham til at slappe lidt af i kroppen.
Jeg er jo ikke hos jer og kan derfor ikke se hvad der sker. Det er jo fuldstændig rigtigt, når du siger at det altid har været sådan - han har aldrig lært at sove og hvorfor har han så ikke det ... Jeg tænker her at det er vigtigt at I også viser lidt konsekvens og sender tydelige signaler. I skal naturligvis skelne mellem hvad der er utryghed/angst og hvad der er aldersmæssigt 'prøve grænser' og er det alderen og grænseafprøvningen der sætter ind, så er det vigtigt at I holder fast i at han skal sove, sove i sin egen seng og at han naturligvis godt kan det. Det nytter ikke noget at han til sidst oplever at få sin vilje - opdragelse med "nej, nej, nej, jamen så gør det da" dur ikke for hverken forældre eller barn og det gælder jo uanset om der er tale om at barnet ikke vil i seng eller om barnet vil have slik eller legetøj.
Hvis han ikke er bange eller utryg, så kan I altså godt holde fast i at han skal sove i sin seng. I skal berolige og betrygge ham, forklare ham at I er der passer på ham osv. men at han skal sove nu og at han skal sove i sin seng. Og så tænker jeg som sagt, at det er vigtigt at han lærer at blive i værelset - derfor foreslår jeg madrassen på gulvet i en periode.
Og husk så at få ham passet en enkelt nat, så I forældre kan få lidt tid til jer selv og forhåbentlig få den første sammenhængende nattesøvn i 14 måneder:o)
Knus herfra, og rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

