Svar: Starte med skemad, bryllup og pasning
Kære Mona
Først et stort tillykke med at I skal giftes, hvor er det dejligt og fint arrangeret med kombineret barnedåb og bryllup. Det bliver en fantastisk dag og naturligvis skal du lade Emil passe. Det lyder rigtig godt og helt perfekt, at din kusine passer ham og kan komme med ham, hvis det viser sig nødvendigt. Han kender både jeres og dine forældres hus godt og det lyder som om at han også føler sig tryg ved mormor - det kommer til at gå rigtig fint. I kirken kan hun sagtens trøst med lidt kamillete på flaske, det er helt okay.
Det er godt at du gerne vil amme ham og det er også vigtigt at du får brysterne tømt for mælk og hvis han er parat til at spise hos dig og er i nærheden, så er det jo rigtig fint. Men du skal også tænke på at det sandsynligvis er begrænset hvor længe du kan være væk, når I om aftenen skal holde bryllup og derfor vil det være relevant at kusinen giver ham en flaske. Det kan enten være udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Du er nødt til at tro på at hun har styr på det og kalder på forstærkning hvis nødvendigt. Du skal nyde dit bryllup og alle de glade gæster.
Med hensyn til skemad, så er det vigtigt at du ikke starter før Emil er parat. Tegnene til at du kan begynde er at han begynder at vågne hyppigere, søger brystet mere og selvom du lægger hyppigere til og øger din mælkemængde så virker det som om at det ikke er nok. Det er også et godt tegn at han holder hovedet og drejer det bevidst efter mad og drikke, ligesom det er et godt tegn at han åbner munden bevidst for skeen, når du giver ham d-dråber.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med grød en gang dagligt, gerne i løbet af dagen, f.eks. til frokost eller om formiddagen. Start med få skefulde, 4-5 skefulde af gangen og øg ham så stille og roligt over nogle dage. Når han kan spise 3/4 dl, så kan du begynde at give ham 2 gange dagligt, hvor det ene måltid så fortsat er grød og det andet måltid, som du så giver om aftenen, er ...
... grøntsagsmos.
Det er en god idé at starte med en ren grød, så han lige vender sig til smagen og konsistensen, teknikken osv først og så derefter varierer lidt med lidt forskellig frugtmos som topping. Du kan begynde med grød af ris, majs, hirse eller boghvede. I begyndelsen er det en god idé at holde sig til en type grød og så efter 3-7 dage kan du forsøge at skifte til noget andet eller som sagt ændre lidt på smagen ved at tilbyde forskellig frugtmos på grøden.
Giv ham samtidig vand af en kop eller et snapseglas, så han stille og roligt også lærer at drikke det og på den måde. Vandet behøver fra 4 måneders alderen ikke længere at blive kogt, men kan tages fra den kolde hane. I begyndelsen skal det ikke være iskoldt, men du behøver ikke varme det, når det er så små mængder - stuetemperatur er fint.
Du kan lave grøden selv eller du kan købe industrielle produkter. Begge dele er fint og du skal gøre det, som du synes virker bedst for jer. Til begge typer skal vandet koges. Hvis du laver grøden selv, så tager du f.eks. rismel og vand og koger det i en gryde, tilsætter modermælkserstatning og fedtstof og grøden er færdig. Hvis du køber de industrielle produkter, så koger du noget vand (f.eks. fra elkogeren) og kommer rismel/mme i grøden (det er pulveret i pakken) og der skal ikke tilsættes yderligere fedtstof.
Det lyder så dejligt og fint at han spiser hos dig 7 gange dagligt og sover igennem om natten - nyd det. Der er desværre ingen garanti for at det fortsætter:o) Du skal tro på at han selv regulerer sit behov og at han nok skal vågne, hvis han er tørstig eller sulten. Han tager jo fint på, trives, udvikler sig, har overskud til at møde verden osv. - han lyder til at have det rigtig godt!
Der er ikke noget af det du fortæller som lyder hen i vejret. Det lyder så godt og fint alt sammen. Ha en rigtig dejlig bryllups dag og nyd det - det er ikke noget han tager skade af, hvad kan man som søn ønske sig mere end to forældre der elsker hinanden og derfor nu vil giftes ... :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

