Brev:
Soveproblemer - 2 år, 4 mdr.

Hej
Vores lille junior er nu blevet 28 måneder gammel, og er dejlig hele dagen lang. Problemet er dog om aftenen nu.
Han har fundet ud af at komme ud af sin træmmeseng. suk. Aftenroderiet vil ingen ende tage. Nu har vi haft næsten 2 uger hvor det har taget mellem 1½-2½ timer at få ham til at blive i sin seng og sove. Vi har næsten prøvet alt tænkeligt. Naturligvis har vi også været inde og studere nogle af de svar du har givet på lignende spørgsmål, og også prøvet disse teorier.
Normalt forløber det sådan at vi har et putte ritual. Han bliver puttet af både far og mor, får en godnat sang som han nyder og bliver "mysset" af mor og far. Så får han sig lidt at drikke og bliver lagt ned. Der går dog ikke mere end et ½ minut, så står han inde hos os igen. Sådan kan vi så blive ved. Vi ta'r ham i hånden og går med ham ind i værelset igen, og beder ham om at lægge sig ned og sove. Går tilbage igen til stuen, men inden man når at sætte sig ned, kan man høre døren går til hans værelse. Dvs der er højest 1-2 min. mellem hver eneste tur frem og tilbage.
Som aftenen langsomt skrider frem i denne dur, bliver han mere og mere hysterisk for hver gang han ...
... bliver lagt ind og det ender altid med masser af gråd, hysteri, kasten med sutter og hovedpude etc. Vi prøver naturligvis at holde en pæn facade, mens alt dette står på da vi har læst at det er det rigtige at gøre. Til sidst er han så træt at han nærmest vælter rundt, som en der har fået for meget at drikke, men det holder ham ikke fra at stige ud af sengen igen.
Vi har prøvet "din" metode med at virke imødekommende hver gang.
Vi har prøvet den kedelige metode med at være skrap/streng.
Det giver dog det samme udslag hver gang. han bliver puttet omkring kl. 19 - 19.30 og vi kan forvente han sover omkring 21.30 - 22.30. Først der kan vi tillade os ting som at gå i bad, drikke en kop kaffe etc.
Vi ved ikke rigtig hvad vi skal gøre mere, det er også derfor vi henvender os hos dig nu. Vi har fået råd omkring at bruge barnevognsseler eller modificere hans træmmeseng så han ikke længere kan komme ud af den, vi synes dog det er nogle dårlige løsninger, da det jo ikke lærer knægten selv at blive liggende.
Jeg håber du har nogle guldkorn eller noget, med det i mente at vi har læst alle de svar her på siden, der allerede findes om emnet.
På forhånd tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.