Svar: Flaskenedtrapning og søvn
Kære Astrid
Din datter har behov for at få mellem 400-500ml mme dagligt indtil hun er ca 12 måneder gammel. Det sikrer hendes mælkebehov og hendes jernbehov. Mange børn vil efter 10 måneders alderen kunne nøjes med 2 flasker dagligt, fordi de drikker 200ml hver gang, men ikke alle kan indtage så store mængder og så er man nødt til at bibeholde 3 flasker dagligt for at få mælke- og jernbehovet dækket.
Det vil ofte være sådan at man fjerner flaskerne om dagen først og så flasken inden puttetid til sidst. Omkring 12 måneders alderen er det en god idé at stoppe helt med flaske og i stedet sikre barnet 500ml mælk via kop og mad.
Du kan frem mod 12 måneders alderen begynde at udskifte flaskerne om dagen med en kop mælk i stedet og på den måde stille og roligt få hende kørt væk fra flaskerne. Men som sagt er de 400ml indtil 12 måneders alderen nødvendigt.
Med hensyn til protest mod at skulle sove, så skønner jeg at det helt klart skyldes separationsangst. Det lyder som om at jeres datter har et meget stort tryghedsbehov og behov for at I er hos hende og ikke går fra hende. Hun har brug for at se og mærke jer for at vide at I er der. Når hun ikke kan se jer, når I går fra hende, så føler hun sig forladt. I separationsfasen nærmer børnene sig forældrene, for at blive betrygget i at kunne klare sig videre ud i verden og derfor har de særligt i denne periode behov for at vide at de ikke er alene.
I forhold til hendes alder, så har hun også en motorisk uro. Hun kravler måske, rejser sig ved tingene osv. Og når hun øver sig og udvikler sig motorisk om dagen, ja så øver hun sig også om natten. Det er derfor ikke usædvanligt at børn i søvne, rejser sig, ligger i kravlestilling mv. de gør det dog i søvne og har brug for hjælp til at komme i en mere behagelig stilling igen. Derfor er denne alder ofte præget at stor natlig uro, altså ikke kun protester mod at skulle sove, men også uro, når man endelig er faldet i søvn.
Det at kunne bevæge sig mere omkring og det at begynde at separere sig lidt fra sine forældre er med til at verden begynder at åbne sig og synes større. Det giver flere oplevelser i løbet af dagen og alle disse oplevelser skal bearbejdes i drømme. Derfor sover børn i denne alder ofte ...
... meget uroligt, fordi de drømmer mere. De kan i drømme græde, være helt ulykkelige, snakke/pludre højt og som de omsorgsfulde forældre man jo er, så tager man ofte barnet op for at trøste og berolige. Der sker dog nogle gange det, at man så enten bliver en del af barnets drøm eller at barnet vågner helt op og istedet skal man nogle gange forsøge at få barnet til at sove videre og komme videre til næste søvnfase.
Det er også vigtigt at man som forældre medtænker at børn i denne alder er meget bevidst og har en rigtig god hukommelse. Børn er ikke beregnende og tænker ikke "hvis jeg nu gør sådan her, så kommer mine forældre rendende", men de ved godt at de på bestemte måder er i stand til at få opmærksomhed - og hvem vil ikke gerne være i centrum. Derfor er det meget vigtigt at man medtænker, hvorvidt barnet er reelt utryg eller om barnet søger underholdning.
Jeres datter lyder som sagt utryg og til at have behov for ekstra nærhed og kontakt og det synes jeg I skal give hende. Jeg er derfor fortaler for at I sidder med hende, sidder hos hende, holde hende i hånden, kærtegner hende blidt, beroliger og betrygger på bedste vis indtil hun falder i søvn. Det er meget vigtigt i denne alder. Når hun så atter virker tryg og rolig, så skal I naturligvis ikke blive siddende, så skal I begynde at gå til og fra for også at lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer.
I skal altså hele tiden vurdere hvad det handler om, I nogle perioder kan det være fint at sidde hos hende, og så efter nogle dage skal man forsøge at gå til og fra, fordi hun så begynder at lege, ligge og grine osv. og forsøger at trække tiden lidt, og så atter andre dage, må man sidde der lidt igen. Der er nødt til at være stor fleksibilitet i denne alder.
Jeg tror ikke på at man giver børn dårlige vaner ved at tage dem op, når det er det man fornemme virker. Det er langt bedre at nøde barnet med fysisk kontakt. Berøring stimulere oxytocin i kroppen som får hende til at slappe af og det påvirker hendes hjerne, hvor det danner nogle synapser, forbindelser der får hende til at stresshåndtere - ikke bare nu også senere hen. Hun lærer altså kort fortalt at finde roen, at blive beroliget, hun lærer at slappe af ...
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

