Svar: Fortvivlet når taler med fremmede og undersøger sig selv
Kære Stine
Jeg synes du skal se det som noget positivt at din datter gerne taler med folk og ikke gemmer sig eller trækker sig tilbage. At være åben og tale med folk, når du er der, er jo ikke det samme som at hun vil gå med hvem som helst eller gøre det, hvis du ikke er der.
Hun forstår naturligvis ikke at det kan være problematisk at tale med hvem som helst og angsten, når hun gør det, hænger jo sandsynligvis sammen med de sager man hører om kidnapning og pædofili ... men ting som du via medierne påvirkes af, ikke noget hun i en alder af 3 år kan forholde sig til.
Hvis de personer hun taler med er imødekommende og svarer tilbage, så er det naturligt at hun aflæser dette og gerne fortæller mere. Hvorimod hvis hun oplever at de virker afvisende, så vil hun sikkert naturligt stoppe med at fortælle. At forhindre hende i at tale med nogen som signalerer at det er okay, er derfor rigtig svært. Hun bliver jo forvirret af de modsatrettede signaler hun får - en person som signalerer at vi kan tale sammen og en mor der siger at vi ikke kan ... Det er derfor en balance og den er naturligt svær at finde.
Det er fint at du en gang imellem forsøger at forklare hende at hun ikke skal tale med fremmede. Det er en snak I skal have en gang imellem i takt med at hun vokser op, hun skal lære at hun ikke må gå med ...
... nogen uden at det er aftalt med dig først. Sådanne aftaler er hun dog stadig alt for lille til at kunne forstå og følge.
Med hensyn til at undersøge sig forneden, så er dette helt normalt for hendes alder og hun må gerne pille, - med sine hænder. Du skal forhindre hende i at putte ting op, hun kan give sig selv rifter og det skal hun ikke. Det er naturligt at børn putter ting i deres åbninger - de putter jo ting i munden, så hvorfor ikke også prøve at putte ærter op i næsen eller stikke noget op i tissekonen og her skal du naturligvis fortælle hende at det skal hun ikke gøre.
Hun skal naturligvis lære grænserne, vide hvad der er acceptabelt, for naturligvis må hun røre ved og undersøge sig selv, men hun må ikke stikke noget op og hun skal undersøge sig på sit værelse og ikke ved spisebordet f.eks... Og det skal du naturligvis fortælle hende "hvis du skal pille, så skal du gøre det på dit værelse" eller "du må godt undersøge dig selv, men du må ikke stikke noget op i tissekonen" og så er det naturligvis også i orden at du i visse situationer bare stopper hende som nu, fordi det foregår på et sted og et tidspunkt, hvor det er uacceptabelt og hvor man ikke kan begynde at give hende forklaringer og heller ikke skal give det speciel fokus.
Rigtig meget held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

