Annonce

Annonce

Svar: Står alene med natteroderiet


27. maj 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Er jeres datter nogen sinde blevet tjekket af en øre-næse-hals-læge? Jeg spørger fordi jeg synes det er vigtigt at udelukke at hendes protester mod at falde i søvn og sove uroligt og med mange opvågninger skyldes øreproblemer, hævede polypper eller andet. Det lyder jo som om at hun heller ikke om dagen sover længere sammenhængende lure og jeg synes det ville være en god idé at I fik hende tjekket, for en sikkerhedsskyld. Samtidig kunne øre-næse-halslægen jo så vurdere hendes stramme og forkortede tungebånd...:o)

Med derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kunne begynde med 4 måltider skemad dagligt og derudover lidt mellemmåltider, hvor hun får lidt brød og lidt frugt i hånden. Jeg synes også det vil være en god idé at indføre en godnatflaske om aftenen, da hun jo gerne tager flaske og så gøre den til en del af putteritualet.

Jeg tænker også at der naturligvis sagtens kan være noget separationsangst inde over og at I derfor må overveje, hvorvidt det er den rigtige løsning at gå til og fra, som I forsøger eller om I i stedet skulle forsøge at blive hos hende, når hun skal sove og med fysisk kontakt og nærhed få hende til at overgive sig til søvnen. For mig at se er det givet rigtig godt ud at bruge 15 minutter med at sidde hos barnet og hjælpe det til at sove, fremfor at bruge 1-1½ time på at rende frem og tilbage fordi man ønsker at barnet skal falde i søvn selv.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes

Morgen 8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugt, det kan være frugtmos eller frisk frugt i hånden. Vand af kop

Puttes til middagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden, det kan også være et glas babymad til børn på 7-8 måneder. Ved siden af forsøge med lidt brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, sildepostej, makrel, torskerogn, tun, smøreost, avocadomos, broccolimos osv. Tilbehør af agurkeskiver, rød peberfrugt og lignende som hun øver sig med ...


Annonce

... at sidde med i munden. Vand af kop

Puttes til middagslur med amning eller flaske i håb om at hun så kan sove lidt længere. Puttes mellem kl. 13-14

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, ½ bolle med lidt smør at gnaske i, frisk frugt i hånden, vand af kop

Springer powernap over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det kan være ris med lidt sovs, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, laks og stuvet spinat, indmaden af en frikadelle osv. Der skal både være mod og mad i stykker. I hånden kan hun få en kartoffel, kartoffelbåd, små kogte blomkål og broccoli buketter og lignende at øve sig på. Hvis I får noget, som ikke er børnevenligt, så skal hun have babymos fra glas. Det er ernæringsmæssigt i orden og vigtigt for hende vægtøgning.
Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til natten med amning og/eller flaske mellem 19-20

Sen aften 23-24: Amning eller flaske

Nat 24-06: Sover uden mælk

I skal være opmærksomme på at jeg i denne plan har fjernet mme af kop i løbet af dagen. Jeg synes at I i stedet skal tilbyde vand af kop og hvis hun skal have mme så skal det være af flaske inden hun f.eks. sover middagslur eller inden putning om aftenen fordi den mængde hun indtager forhåbentlig så vil påvirke hende til at sove lidt længere. Samtidig tænker jeg at mme sammen med maden tager lidt af appetitten og gør at hun så ikke spiser så store portioner.

Fordelen ved at give en flaske inden sengetid er at I så kan starte med at putte hende i sengen med flasken og dermed undgå at hun skal flyttes, når hun først er lagt i seng. Det er der hun skal finde roen, det er der hun skal falde i søvn. Nogle forældre vælger at fjerne tremmerne fra sengen og sætte barnesengen sammen med dobbeltsengen. På den måde har man mulighed for at putte hende i egen seng og lære hende at sove der, samtidig med at man kan være ved siden af, holde hende i hånden og som sagt give hende en flaske.

Jeg håber alle mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce