Svar: Hvor meget mælk skal hun have nu?
Kære Lisbeth
Jeg synes det lyder rigtigt fint. I løbet af den næste måneds tid kan du forsøge at øge til 4 måltider dagligt og også gøre mosen lidt grovere i konsistensen, således at hun omkring 8 mdr´s alderen er parat til at prøve lidt fastere føde. Det vil sikkert også kunne få indflydelse på hendes soverytme, maveproblemer mv.
Det er meget naturligt at Emma, efterhånden som hun spiser større portioner skemad, langsom begynder at fravælge brystet og maden gør det langsomt ud for et brystmåltid. Det betyder ikke at du skal stoppe med amningen helt, mange kvinder kan i lang tid amme to gange dagligt, og produktionen vil bare indstille sig derpå.
Når man ammer ved man jo aldrig helt hovrmeget barnet egentlig får ved brystet, hvilket også varierer meget alt efter tidspunkt på døgnet. Du må stole på at Emma har en naturlig evne til selv at regulere dette. Frem ti lEmma bliver 9 mdr skal hovedparten af den mælk hun indtager fortsat være modermælk eller erstatning, men hun må gerne få små slurke sødmælk af en kop. I beregningen af mælkeindtag tæller også den mælk som er indeholdt i grød, yoghurt, ost mv. Frem mod 9 mdr´s alderen bør den mængde ikke overstige 3/4 liter om dagen og frem mod 1 års alderen nedsættes mængden til ½ liter dagligt, som vil være hendes behov fremover.
Dejligt at Emma er begyndt at sove bedre ...
... om natten:o) Det er godt for jer alle at få en lidt mere sammenhængende søvn. Jeg synes ikke at du skal begynde at malke ud for at producere til mere mælk. Det at du ammer om natten er også med til at øge og holde produktionen ved lige og der er ingen grundt til at du med den alder Emma har nu, begynder at overproducere. Det vil være helt naturligt at mælkemængden nedsættes, i takt med at der bliver længere ammeintervaller, men jeg tror bestemt ikke at din produktion vil gå helt i stå.
Jeg ved godt at du gerne vil amme så længe som muligt og med den kampånd der har været i jeres lille familie, så tror jeg bestemt også at du kan amme længe endnu. På et tidspunkt skal Emma vel også ud og passet og så er det jo trods alt meget praktisk ikke at amme døgnets 24 timer, men f.eks. når I mødes igen efter en lang dags adskillelse. Det ville være rart for jer begge og så vidt jeg husker er du jo lidt modsat alle andre idet du ofte har mere mælk om eftermiddagen, så det vil måske være det ideelle for jer?:o)
Indtil videre så er det fint at amme 4 gange dagligt, når Emma har lyst. Når hun ikke vil die om morgenen, så tag det ikke som en afvisning, men derimod som et udtyk for at hun på det tidspunkt hellere vil noget andet. Jo ældre hun bliver jo mere vil selvstændigheden jo også træde frem;o)
Fortsat held og lykke til jer begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

