Annonce

Annonce

Brev:

Storesøster, jalousi og amning af lillesøster


28. maj 2008

Kategori:
Alder:
3 år

Storesøster, jalousi og amning af lillesøster

Hej Helen

Jeg skriver, fordi jeg nu igen har haft en dårlig morgen fuld af skæld ud på min datter på 3 år.

Hun blev storesøster for 3 mdr siden. Her på det sidste er der begyndt at komme en del jalousi. Problemet er størst om morgenen, hvor jeg er alene med dem begge fra vi står op kl 6 til jeg afleverer hende ved 8.30-9 tiden. Jeg er godt klar over det er en stor omvæltning at blive storesøster. Men jeg synes bare jeg gør så meget for at hun stadig får min opmærksomhed og kærlighed, og så bliver jeg frustreret, når det bare aldrig er nok.

Jeg kan komme med et eksempel fra denne morgen. Den lille på 3 mdr. var vågen fra kl. 4, hvor hun fik mad. Hun har svært ved at falde i søvn igen efter det sidste natmåltid for tiden. Kl. 6 vågner den store så (bliver vækket af hendes far, der går der). Godt så, så står jeg op med hende efter igen at have fået under 5 timers søvn. Jeg sover alt hvad jeg kan komme til om dagen, men bliver sjældent til mere end 1 time, og det er jo ikke nok i det lange løb.

Så har vi som regel en time alene sammen hvor vi spiser morgenmad og leger lidt, før den lille vågner ved 7 tiden.
Og så kommer problemet når jeg sidder og ammer den lille. Jeg sørger altid for at der også er plads til hende i sofaen og jeg tænder ...


Annonce

... for tegnefilm i tv'et så hun har noget at lave i den halve time, det tager. Men det ender alligevel altid med, at hun render rundt i stuen og gør alle de ting hun ikke må. Krøller vores papirer sammen, tegner sig på armen med kuglepen, eller hiver i mit tøj eller slår på mig.

Jeg føler, det er fuldstændig ligemeget, hvad jeg siger, ord hjælper ingenting, hun griner bare og fortsætter. Jeg har også prøvet at spørge hende, om det er fordi hun er ked af at jeg sidder med Alberte. Så siger hun ja. Men hvad skal jeg gøre? Jeg synes jo jeg bruger tid med hende alene også, jeg bliver jo altså nødt til også at tage mig af den lille. Og det hjælper igenting at sige til hende, at vi kan lege bagefter.

Derudover er det jo heller ikke altid, jeg har overskud til at skulle lege IGEN. Somme tider, som idag, ender det med at jeg skælder hende ud, indtil hun forstår, det er alvor, og at jeg er sur.

Og så sidder jeg tilbage bagefter og føler mig som en elendig mor, for jeg kan jo se på hende, hun bliver usikker af at blivce skældt ud.

Jeg er bare rigtig træt af de dårlige morgener, så jeg håber, du kan give mig nogle gode råd. Og jeg håber ikke det er nogle råd hvor jeg skal "give" mere, for jeg synes bare jeg giver og giver...

Kærlig hilsen
Louise

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce