Svar: Min datters madplan og motorik
Kære Mor til Liva
Min umiddelbare tanke er at du er nødt til at skære ned for mængden af skemad, så Liva efter at have spise skemad og inden hun skal sove sine lure, vil tage imod enten bryst eller flaske og således sætte mælkebehovet op.
Du skriver at hun spiser pænt af grød, men jeg kan ikke ud af din plan se hvor store mængder hun spiser. Hvis vi forestiller os at hun spiser ca 1½ dl. grød eller mos, svarende til 150ml, og hun så efterfølgende afviser flasken, så må du sætte indtaget af skemad ned til 3/4 dl. og så følge efter med 75 ml på flaske. Altså så det mængdemæssigt giver det samme.
Det er meget vigtigt at hun indtager mere mælk end rigtig mad med den alder hun har. Jeg så helst at hun lå på et mælkeindtag på ca 750ml men det kan jeg godt regne ud at I aldrig når op op. Men 500ml vil være nødvendigt for at hun får det hun har behov for af blandt andet kalk og jern. Alternativet er at fjerne det ene skemåltid og erstatte med en flaske.
Det undrer mig at hun afviser flasken så meget som hun gør, når hun f.eks. bliver den tilbudt om aftenen. Det er trods alt ofte en times tid eller halvanden efter hun har spist sin mos, at hun takker nej til flaske ... til gengæld tager hun gerne imod den sen aften og det er rigtig godt. Her sover hun jo sandsynligvis også og spiser den således mere eller mindre i søvne og dermed uden så stor protest...
Det kunne være en god idé at tilbyde hende flaske når hun vågner af middagslur, så hun starter med at få sin flaske og så kan hun få 1/2-3/4 dl. grød inden hun så bliver puttet kl. 15.
Mit forslag til en ...
... dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme cirka 180/200 ml
Morgen kl 7.30/8: Sover morgenlur
Formiddag kl 9/9.30: Grød med frugtmos, vand af kop
Frokost kl 11/11.30 bliver puttet og sover cirka en time
Vågner fra lur 12.30/13 og tilbydes her en flaske med 180-200ml mme
Eftermiddag 14.30: Grød med frugtmos, vand af kop
Kl 15 bliver puttet og sover cirka 1,5 time
Aften 17.30-18: Grøntsagmos og vand af kop,
Puttes til natten kl. 19 evt. med flaske, hvis hun vil
Sen aften 22-23: Flaske med 150-180 ml mme
Hvis du følger denne plan, nedsætter mængden af skemad og tilbyder flaske når hun vågner af middagslur i stedet for skemad, så kan du få et ekstra måltid mme i hende og hun kan nå op på de 500ml som er minimumskrav.
Med hensyn til motorik, så er Liva jo født lidt før tid og det er derfor helt naturligt hvis hun motorisk ikke er helt så hurtig som alderssvarende børn. Du må meget gerne tumle med hende, trille hende omkring, rund og rundt, danske med hende, svinge hende osv. Jo mere du kan tumle og vugge og dreje hende jo bedre er det. Det stimulere hendes balancecenter og styrker derfor hendes motoriske udvikling. Det bedste du kan gøre er derfor at blive ved med at trille og tumle hende.
Når det er sagt, så lyder det jo også som om at Liva er en stærk pige, hun lyder til at være rank i ryggen, når hun sidder og du skriver også at hun er meget aktiv. På den måde bliver jeg umiddelbart ikke bekymret, men tænker at det må komme efterhånden:o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

