Svar: Gulsot i flere måneder på grund af amning
Kære Louise
Det sker en gang imellem og jeg har set det et par gange før, at barnet kan få det man på engelsk kalder for "Breastmilk Jaundice", altså en gulsot, der skyldes nogle stoffer i brystmælken. Man ved endnu ikke præcist, hvorfor det sker, men man ved at det normalt er fuldstændig harmløst for barnet og man anbefaler normalt ikke at stoppe amning.
For at man kan stille diagnosen "brystmælk gulsot" skal barnet være mindst en uge gammel, det skal tage rigtig godt på i vægt med udelukkende brystmælk, urinen skal være klar, barnet skal virke glad og tilfreds, mave-tarmfunktionen skal være god og der skal komme hyppig afføring, Barnet skal altså på alle andre områder end den gule farve virke til at trives.
Der er nogle enkelte sygdomme, som kan give forlænget gulsot og det kan man naturligvis undersøge for. Det kunne f.eks. være en urinvejs infektion, som også har været tilfældet hos jer. Det lyder dog som om at lægen hos jer ikke har været i tvivl om at der her var tale om "brystmælk gulsot" og din dreng er også blevet tjekket på ...
... børneafdelingen.
"Brystmælk gulsot" er ofte højest på 10-21 dag men det er helt normalt at det kan vare i 2-3 måneder inden det til sidst forsvinder. Det bliver betragtet som en helt normal situation og det er meget sjældent at man går ind og anbefaler at holde pause med amning eller stoppe amning helt. Det er på samme måde yderst sjældent at man vælger at give barnet lysbehandling.
Der er ingen undersøgelser der tyder på at "brystmælk gulsot" giver problemer for barnet, heller ikke på længere sigt. Man kan naturligvis diskutere hvorvidt man skal forsøge at holde pause med amning for på den måde at stille diagnosen, men da barnet jo trives på mors mælk og ud over den gullige farve har det rigtig godt, så er det prioriteten og man anbefaler derfor ikke at stoppe amning eller for den sags skyld at supplere brystmælk med modermælkserstatning.
Jeg håber du her er blevet lidt klogere og har fået lidt ro i sindet. Og så synes jeg naturligvis at du skal diskutere det med lægen igen, når I skal til 3 måneders undersøgelsen:o)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

