Svar: Søvn, mad og hård mave
Kære Julie
Tak for dit brev og velkommen til:o)
Det er rigtig godt at du nu om dagen forsøger at få Simon til at sove videre selvom han mister sin sut. Der er nemlig noget vigtigt i at lære ham dette og det er trods alt lettere om dagen end om natten.
Man kan godt komme ind i det der hedder "vanebetinget afbrudt søvn". Det ses især i forbindelse med sut, hvor barnet har lært at sutten skal være i munden for at sove. Det er blevet sådan fordi man som forældre automatisk har puttet sutten i munden hver gang barnet har tabt den og været lidt urolig fordi sutten har givet ro og hjulpet barnet til at sove videre. Men på et tidspunkt, så kan man havne i den situation at barnet simpelthen ikke er i stand til at sove uden fornemmelsen af sut i munden og det betyder at når barnet naturligt slapper af i sine kæber (det gør man når man sover) så ryger sutten ud og så vågner barnet, i forventningen om at sutten jo skal være der ...
Du er derfor nødt til at lære din dreng at sove videre uden sut og det er godt at begynde om dagen. Derudover må du hjælpe ham med at skifte stilling, give ham en hånd at holde i, kærtegne ham lidt over håret osv. hvad du nu kan gøre i stedet for at give sut og stille og roligt må du så overføre disse beroligende signaler til om natten også.
Med hensyn til hård mave så er der for mig at se en meget stor sammenhæng mellem dette og det store indtag af skemad som Simon har. Det er sådan at så længe han ikke er ældre end han er, så skal han have meget mere mælk end grød og mos og som det er hos jer, så får han umiddelbart lige meget af hver. Jeg vil derfor anbefale at du skærer kraftigt ned i mængden af mad og i stedet tilbyder ham skemad 3 gange dagligt. Efter skemaden skal han så have en ...
... flaske eller ammes. Og derudover må grød max udgøre 2 af dagens måltider. Jeg er ikke helt klar over hvordan jeres dag hænger sammen, hvornår din dreng plejer at sove formiddagslur osv. men mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes
Morgen 8: 1-1½ dl. grød af ris, majs, hirse, boghvede med forskelligt kogt frugtmos som topping og vand af kop. Du skal ikke give mere end 1-1½ dl. heller ikke selvom han tydeligt kan spise mere, i stedet skal du så følge efter med enten amning eller flaske
Ammes og/eller flaske med mme og movicol og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: 1-1½ dl. grød eller grøntsagsmos med vand af kop. Du må gerne give ham en agurkestang eller en gulerod i hånden, da han så tydeligt viser behov for at deltage og interesse for mad. Giv ham ikke brødskorper og ligende på grund af gluten. Igen holdes igen med mængden af skemad og i stedet give mælk inden middagslur
Ammes og/eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Ammes
Powernapper ½ times tid
Aften 18: Grøntsagmos, igen kun 1-1½ dl. og suppler evt. med lidt frugtmos til dessert. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske inden du selv går i seng
Nat 24-05/06: Behøver ikke mælk i dette tidsrum, hvis han er tilbudt som ovenfor beskrevet. Du kan således godt gå ud fra en samlet søvn på 5-6 timer om natten.
Jeg håber ovenstående giver dig et billede af hvordan du ændrer lidt på jeres dagligdag, så du både for sat gang i maven hos din dreng, får lidt mere mælk i ham, lidt mere overblik og struktur og så forhåbentlig, hvordan han så kan sove lidt mere sammenhængende uden din eller fars hjælp.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

