Svar: Skriger ved putning om aften
Kære Lena
Det lyder umiddelbart som om at Magnus i øjeblikket har ekstra behov for nærhed og fysisk kontakt, når han skal sove og det skal I naturligvis give ham.
Det hænger meget fint sammen med hans alder og det udviklingstrin han går igennem. Han er godt igang med separationsfasen, øver sig lidt i at være foruden mor og far i løbet af dagen og søger naturligt ekstra tryghed og fysisk kontakt, når han skal sove. Han er meget bevidst om jer nu og også meget bevist om hvor I er i forhold til ham. I kan se det, hvis I er nogen steder, han vil helst være på arm eller være indenfor en radius, hvor han er sikker på, hvor han har jer.
Han er samtidig så lille at han endnu ikke forstår, hvor I er, hvis han ikke kan se jer. Han forstår simpelthen ikke at I er lige inde i stuen ved siden af og han kan blive helt ulykkelig og føle sig fuldstændig forladt, når I er ude af syne. Derfor er det naturligt at han om aftenen græder og knuger jer til sig og kun derved kan han finde ro.
Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at ...
... kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Derfor er det for mig helt essentielt at I bliver hos ham til I fornemmer at han roligt kan lægge sig til at sove og at I naturligvis tager ham op, vugge ham, beroliger og betrygger ham i at kunne sove videre, hvis han vågner op og er ked af det.
Planen for dagen ser rigtig fin ud og ligner jo meget de planer jeg plejer at give jer familier - så den kan jeg kun bifalde. Man kan naturligvis godt diskutere om han er ved at nå dertil, hvor han ikke behøver sove så lang en middagslur - på den anden side tænker jeg også at han måske netop i øjeblikket har ekstra behov for det, fordi der sker så meget med ham både motorisk og mentalt.
Jeg synes derfor du skal forsøge at bibeholde planen som den er og når han så skal starte pasning så tale med dagplejer om hvad rytme hun har og hvordan det passer bedst. Det vil være helt naturligt at han i indkøringsperioden også får behov for at sove lidt ekstra og derfor tænker jeg at det vil være lidt synd for ham at begynde at arbejde på kortere dagslure nu...
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

