Annonce

Annonce

Brev:

Problem med putning


29. maj 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Problem med putning

Hej Helen

Jeg skriver til dig, da jeg har en lille pige fra 18 november 2007, som jeg har et par spørgsmål til.

Hun har altid været en nem, glad og meget bevist pige og der har aldrig været problemer med at putte hende om aftenen, indtil vi overgik til sommertid, så begyndte problemerne at melde sig.

Hun sover i sin egen seng ved siden af mig i vores soveværelse som tildels er mørklagt. Det er som om hun har sværere ved at falde til ro om aftenen selvom hun er træt. Hun puttes ca. kl. 19.00 (har prøvet før og senere) og efter vores putteritual med bad, sang og amning og lidt holden i hånd er det umuligt for mig at forlade værelset før hun sover helt, hvilket jeg kunne før. Jeg har troligt siddet os hende i 1-3 timer indtil hun sov, men det kan jeg ikke holde til mere. Hun vil gerne lege og snakke. Jeg har afprøvet principperne fra bogen ”sov igennem uden gråd” , men de virker altså ikke.

Der har dog aldrig været gråd involveret og hun virker glad for sin seng. Nu har jeg så prøvet at gå til og fra nogle aftner, men det skulle jeg aldrig have gjort. I starten brokkede hun sig lidt når jeg gik, men det er blevet til, at hun nu skriger vildt når jeg går ud af rummet. Hun falder så måske lidt til ro igen, men når jeg så viser mig (eller far) skriger hun endnu mere. Det gør virkelig ondt at se på og det kan jeg ikke. ...


Annonce

... Nu er vi oppe på at det igen tager 1-3 timer at lægge hende, men vi har så til gengæld en meget ulykkelig pige og jeg føler at jeg har ødelagt det hele og brudt tilliden, trods hun aldrig har ligget alene i mere end 2-5 minutter. Kan hun allerede lidt af separationsangst?

Jeg tænker, at hun måske skal sove på hendes eget værelse, som kan mørklægges helt. Hvordan gøres det lettest? Jeg ammer forsat 2 gange hver nat og ammer i forbindelse med putning.
Hun er ammet fuldt ud i 6 mrd. Og jeg er først begyndt at introducere grød/mos for hende for 3 uger siden. Vi er trappet langsomt op og det går fint, men jeg har svært ved at finde en god struktur for dagen, da hun vågner på lidt forskellig tidspunkter og sover af forskellig varighed om dagen afhængig af hvordan natten har været.

Som regel står vi op kl. 06. Jeg kan ikke få hende til at sove længere om morgenen, men allerede 1-1,5 time efter vi er stået op er hun dødtræt og lægges i barnevognen. Her er der ingen problemer med at sove - jeg kan gå lige efter hun er lagt.

Jeg er godt klar over, at hun nu er mere bevist og at der sker mange nye ting for hende, derfor havde jeg også gerne ventet lidt med at flytte hende på sit eget værelse, men det er måske også fordi jeg synes det er så hyggeligt at sove sammen med hende :0)

Håber at høre fra dig

Kærlig hilsen

Malene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce