Annonce

Annonce

Svar: 4 måltid og ferie til Italien


29. maj 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lisbeth

Naturligvis skal dagplejen tilbyde din datter mme af flaske, når de passer hende, det er helt alderssvarende nødvendigt til et barn på 6-7 og evt. 8 måneder. De fleste børn er faktisk 10 måneder inden de kan nøjes med flaske to gange dagligt, her indtager de så 2 x 200 ml, altså 400ml mme ialt, hvilket de skal have for at få deres mælkebehov dækket...:o)

Når hun er 8-9 måneder så vil det være fint med en flaske morgen, inden sengetid og sen aften. Det vil her være et indtag på 550-600 ml hun har behov for og det vil blive dækket ind på de 3 flasker.

Når du skal igang med det 4 skemåltid, så vil det være en god idé at tilbyde grød 2 gange dagligt og grøntsagsmos 2 gange dagligt. Jeg synes som udgangspunkt ikke at du skal give yoghurt, A38 og lignende til så lille et barn. Det er først efter 9 måneders alderen at komælk må udgøre en større del af barnets indtag og i flere lande anbefaler man først komælk fra 12 måneders alderen.

Når vi i Danmark anbefaler at man kan give lidt komælk/komælks produkt allerede fra 6 måneders alderen så er det fordi barnet i den alder så kan begynde at få mad, der tager udgangspunkt i familiens mad. Det vil sige at hvis du laver en kartoffelmos på sødmælk eller laver lidt sovs eller lignende hvor du bruger sødmælk, så vil barnet fint kunne spise det samme som dig og vil på den måde stille og roligt komme igang med familiemaden.

Det lyder som om at din datter er rigtigt godt igang med maden og det hele går som det skal. Det er flot at hun allerede spiser rugbrødshapsere osv. Der er således ingen problemer, når I skal til Italien - hun kan her spise mad som I andre, kan fint få godt kogt pasta med kødsovs, ris med sovs, brødhapsere osv. Du kan i I Italien købe fin babymad på glas og andre produkter, så du behøver ikke fylde kufferten op med mad hjemmefra.

En plan for dagen med udgangspunkt i din egen plan kan se således ud:

05.30 vågner og står op

06.30 Morgenmad (havregrød, flerkornsgrød med frugtmos + vand af kop)

08.00 Flaske og morgenlur

10.30 Middagsmad. ...


Annonce

... Grøntsagsmos med kød eller fisk og lidt rugbrødshapser med leverpostej og torskerogn frisk grøntsager i hånden og frugt + vand af kop)

12.00 flaske og middagslur

15.00 Grød med frugtmos, vand af kop. Frisk frugt i hånden

17-17.30 Aftensmad. Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris, sovs osv.

ca. 18.30 -19 Flaske og puttes til natten

Sen aften 23-24: Evt. flaske


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Som du kan se gives der således grød morgen og eftermiddag og grøntsagsmos frokost og aften. AT dele det op på denne måde giver for det første mulighed for at variere så meget som muligt og samtidig er det med til at holde din datters mave igang.

Hvis hun ikke gider grøden om eftermiddagen, så kan det være fint at bibeholde den ekstra flaske der (du kan se at jeg har lagt en ekstra flaske ind sen aften i stedet) og så fortsætte med lidt frugtmos, frisk frugt i stykker. Hun kan også få en ½ bolle med smør at gnaske lidt i.

Når I skal rejse, så er det en god idé at købe vand på flaske og generelt sørge for at købe frugt der skal skrælles. På den måde er du sikker på at hun får rent vand og at hun ikke spiser noget der er forurenet på en eller anden vis.

Hvis I skal flyve så skal I være opmærksomme på at der er specielle regler for hvad I må have med i håndbagagen. Blandt andet regler vedr. babymad og mme. Jeg har hørt at det kan være problematisk at medbringe brikker med mme, da de indeholder 200ml og der må max medbringes beholdere med væske på 90ml. Derudover skal alt medbringes i en gennemsigtig pose, som du kan købe specielt til formålet.

Du skal også være opmærksom på at hun ikke er i stand til at udligne trygget i ørerne og at det derfor vil hjælpe hende at få noget at drikke - især når I skal lande.

Og så er der jo alle forholdsreglerne med skygge, solcreme, solhat og soltøj og lidt ekstra væske i sommervarmen ...

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej. Dejligt at høre at du har det godt med at stoppe amning og at det med flaske fungerer så godt hos jer:o) Fortsat held og lykke og rigtig god ferie.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce