Brev:

Soveproblemer part II

---

Hej igen

Det var nu ikke fordi der skulle være en dialog omkring dette, men efter at have set dit svar kan jeg se hvor mangelfuld vores initielle brev egentlig var.

Vi er ret sikre (selvfølgelig ikke helt) på at han er tryg ved at sove i sit værelse. Han har sovet der lige siden han var 9 måneder, og der har aldrig været problemer med at lægge ham om aftenen. Før han fandt ud af at kravle ud af sengen gik der normalt kun 10 min med lidt snakken før han faldt i søvn. Han har aldrig efterspurgt åbne døre eller tændt lys, eller noget i den stil. Det får han dog nu, iflg dine råd. Han virker nu også glad for det. Vi har også de sidste 3 ugers tid nu, prøvet at indoktrinere ham, at han sagtens kan være tryg og rolig, at vi passer på ham og at vi nok skal være der for ham. Vi sidder kun 5 m. fra hans værelse, og det ved han.

Problemet er lidt at det er som om vi først og fremmest ikke rigtig kan få ro over sagen når han bliver puttet. Lige inden vi putter ham, ser vi gerne tegnefilm sammen på sofaen alle 3, og han sidder også helt roligt og får mere og mere tunge øjne. Når vi kan se han er ved at være helt afslappet, så ta'r vi ham med ovenpå hvor hans værelse er. Han lægger sig også i første omgang rigtig pænt i sengen. Men så, er det som om han får et skud energi her.

Man prøver at læse en godnat historie for ham, men det har slet ingen interesse. Det er meget sjovere at stå på hovedet i sengen, lægge sig på gulvet, tælle sutter, finde bamser og hvad der ellers kan findes på. Hvis man prøver at sætte/lægge sig hos ham, for at give ham noget tryghed eller berolige ham, får man bare bestemt at vide "Gå væk far" eller "Gå væk mor". "Ikke være herinde". Det går jeg ikke ud fra et utrygt barn ville sige? Men måske du ved noget andet. Og hvis man bevæger sig uden for rækkevide, begynder han med alle sine krumspring i sengen og udenfor også. At stille sig i døråbningen, eller uden for så han kan se en, er også rigtig sjovt, for så kan man løbe ud til far/mor. Det er vel næsten unødvendigt at nævne at enhver verbal formaning om at man skal lægge sig pænt i sin seng bliver helt og holdent ignoreret.

På et tidspunkt, når dette har stået på i en 15 min. og han er kommet helt oppe at køre, lægger man ham tilbage i sengen og forklarer ham at han skal sove nu, og far og mor passer godt på ham. Man prøver at sætte sig ind ved siden af, men allerede inden man når at sætte sig er han allerede på vej, som forklaret før. Man prøver så at bruge taktikken med at ta' ham i hånden (det vil han ikke. "Vil ...

---

---

... selv!!"), og føre ham ind i værelset, men igen er han allerede på vej ud af værelset.

Samtidig ligner han en der virkelig hygger sig ved hele situationen, og det er bare rigtig hyggeligt og skønt når mor og far hele tiden render efter en. Det er nærmest blevet en form for fangeleg på hans præmisser. Og han KAN bare ikke tage det alvorligt når vi siger "Du skal sove nu. Far vil ikke lege nu.".

Efter en halv times frem og tilbage på den måde, uden nogen som helst tegn på forbedring, prøver man igen at læse en historie for ham/synge lidt/lægge sig ved siden af ham. Han falder lidt til ro, dog kun kortvarigt. Man advarer ham så med noget i stil med "hvis du ikke kan ligge roligt så gider mor/far ikke Synge/læse/ligge hos dig." Dette bliver naturligvis ikke respekteret, og man er jo så nødtvunget til at lægge ham, pænt ned i sengen forklare ham at han skal sove nu, og far og mor passer godt på ham. (Lyder det bekendt? hehe).

Og så starter hele rumlen forfra. Dette kan blive ved i 2-2½ timer (er vi ca. oppe på nu). Til sidst er han så "mør" at han nærmest vælter rundt og øjnene ruller rundt i hovedet på ham. Det er ikke ensbetydende med at man kan lægge ham uden at han kommer rendende, men nu kan man da få ro over ham ved at blive hos ham. Hvis man så her lægger sig i hans værelse sammen med ham falder han endelig til ro, men det tager dog stadig ca. 15 min. herfra før man kan forlade værelset uden han kommer rendende igen.

Vi synes personligt ikke det kan være rigtigt at et barn i hans alder kan nøjes med 8 timers nattesøvn i 3 uger i streg, uden at han bukker under. For han står stadig op kl 6. ganske som han plejer. Dagplejemoren har ikke bemærket nogen ændring i hans middagslur, dog virker han selvf. træt i dagplejen og tit uoplagt. Og han er svær at få igang efter middagsluren.

Det er virkelig frustrerende, ikke mindst fordi vi synes vi gør alt "efter bogen", og han reagerer bare stik-modsat af hvad "bogen" siger.

Måske dette bare er et af de tilfælde, hvor man egentlig ikke kan gøre meget andet end bare at ride stormen af, og fortsætte på den måde som vi har gjort indtil nu? Og nu hvor vi er inde på det, hvor lang tid tager sådan en fase typisk? Jeg ved godt det er meget individuelt self. men måske du kan gi' en identikation af en art. Kan vi evt. forvente at det kan tage flere måneder, med sådan en tur hver eneste aften? For indtil videre er det ikke blevet et hak bedre på ca. 3 uger nu. Faktisk er det blevet lidt værrere end da det begyndte.

Jeg ser frem til dit svar.

På forhånd tak.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---