Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan ændrer vi hans rytme og stærk vilje


30. maj 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Hvordan ændrer vi hans rytme og stærk vilje

Kære Helen.

Ja, selv om det ikke er så lang tid siden, jeg skrev sidst, er jeg nu på banen igen med lidt flere spørgsmål...

Først en lille update: Sebastian er nu 10 mdr., og i det store hele går det rigtig godt med ham. Han er en meget aktiv dreng, og der skal helst ske noget hele tiden. Han er dog også god til at lege for sig selv.

I denne uge er Sebastian begyndt i vuggestue, og det er gået over al forventning. Han er rigtig glad for at være der, og har både spist med og sovet der.

Vi har jo tidligere haft problemer med at få Sebastian til at sove om dagen, og der har også været noget besvær med at få ham til at falde i søvn om aftenen. Den sidste måned er han dog faldet fint i søvn om dagen, hvor han har sovet 1½ time om formiddagen (ca. 9.30-11) og 1½ time tidligt på eftermiddagen (ca. 13.30-15). Det er også blevet meget nemmere for ham at falde til ro om aftenen, han kan godt ligge og tumle rundt i sengen med sutter og sutteklud, men falder oftest i søvn inden for ½ time, uden at vi skal ind til ham.

Den sidste uges tid er Sebastian begyndt at vågne MEGET tidligt - dvs. ved 5-tiden, idag var den 4.30. Det er ikke mit indtryk, at han vågner af sult, ihvertfald vil han ikke have flaske (det har han ikke ville have i lang tid), og det er ikke fordi, han udviser en glubende appetit, når han får sin morgengrød.

Når han vågner så tidligt, bliver jeg nødt til at putte ham igen ved 7-tiden, hvor han så sover ca. 1 time. Det kan lade sig gøre nu, hvor jeg stadig går hjemme, men om et par uger starter jeg arbejde, og så bliver der nok ikke tid til den tidlige lur. Og så er det bare heller ikke optimalt for vores samlede familie-situation, at skulle så tidligt op - og dermed også meget tidligt i seng.

P.t. ser Sebastians dag ca. således ud:
Ca. 5: vågner.
Ca. 6: morgengrød
Ca. 7: sover
Ca. 8: vågner, evt. grovbrød med pålæg, hvis han ikke har spist så meget morgengrød
Ca. 8:45: afleveres i vuggestue
Ca. 9.30: frugt
Ca. 10.30: frokost
Ca. 11.00: middagslur,
Ca. 13: vågner, frugt m.v. Hentes i ...


Annonce

... vuggestue
Ca. 16.30: Powernap
Ca. 18: aftensmad
Ca. 19.15: grød eller yoghurt m. banan
Ca. 19.30: lægges i seng, sover oftest efter ca. 15 minutter.

Tidligere har det været sådan, at Sebastian vågnede ca. 6.15, og så blev lagt igen dér 9.30.

Når jeg begynder at arbejde om et par uger, vil Sebastian skulle afleveres ca. 7.45 i vuggestuen.

Kan du, ud fra ovenstående, give et bud på, hvordan vi kan ændre Sebastians rytme, så han sover bare lidt længere?

Mine egne overvejelser går på, at hans 'indre ur' er indstillet til ca. 13 timers søvn i døgnet, og at han for det meste nok sover mere end tre timer om dagen. Det skal siges, at den tidlige opvågnen startede, før han begyndte i vuggestue, men jeg tror nu alligevel, at hans lille krop ikke rigtig kan finde ud af at kombinere de 13 timers søvn med alle de indtryk, han får i løbet af dagen. Altså at han simpelthen er mere træt, end det 'indre ur' er indstillet til... Giver det mening??

Vi vil fra idag forsøge at begrænse søvnen om dagen til de tre timer, samt lægge ham lidt senere i seng - selvfølgelig med udgangspunkt i, om Sebastian kan klare det! Er det vejen frem, tror du?

Jeg vil meget gerne have nogle gode råd, og evt. et bud på en plan for dagen.

Mit andet spørgsmål omhandler Sebastians stærke vilje. Jeg ved, at han nu har en alder, hvor han udviser større selvstændighed og vilje. Dette kommer især til udtryk, når vi spiser, hvor han hurtigt mister interessen for maden - skubber skeen eller gaflen væk, slår til glasset osv. Oftest er vi nødt til at lade ham sidde med noget i hænderne - enten mad, en ske, legetøj eller andet, for at sikre, at der kommer tilstrækkeligt med mad indenbords.

Derudover er han blevet meget vanskelig at skifte; han ruller rundt på puslebordet, kaster med tingene osv., og er i det hele taget meget utilfreds med at skulle ligge dér!

Er der noget som helst, vi kan gøre, for at gøre både spise- og puslesituationen lidt nemmere for både Sebastian og hans forældre??

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen
Sebastians mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce